Måske har du hørt om tankeeksperimentet om, hvorvidt kineserne kan ryste jordkloden, hvis de alle stillede sig op på en stol og sprang ned på samme tid. Er det mon det eksperiment, vi har udsat vores økonomi for over de seneste år?
Globaliseringen fører mange gode ting med sig, men der er måske også en bagside til medaljen. Udover adgang til billigere arbejdskraft og billigere varer har globaliseringen også ført til en ensretning af de forretningsmodeller der bruges. LEAN, "Just-in-time", business-intelligence og outsourcing er begreber, der er vundet frem og bruges af mange virksomheder globalt. Måske kan effekten og den drastiske udvikling i økonomien ledes tilbage til den meget ensartede tankegang, der bruges world-wide?
Samme forretningsmodeller
Før disse forretningsmetoder ville en krise ikke have slået igennem så kraftigt. Nogle led i kæden frem til forbrugeren ville måske fortsætte med at opbygge lagre og på den måde have sikret en langsommere nedgearing. Men med "just-in-time" og stram lagerstyring stopper alle meget hurtigere op, og virksomhederne tvinges til at skære ned.
Finansiel evolution?
Også i den finansielle verden er indført nogle modeller, der bruges globalt. Når alle tænker ens har det blandt andet den fordel, at det er nemmere at blive enige i forhandlinger. Multipler og discounted cash-flows har erstattet sund fornuft. Jeg hørte engang en tidligere virksomhedsejer, der fortalte om hans salg af virksomhed. Hans rådgivere og købers rådgivere satte sig til bordet. Dialogen løb nemt "for de havde jo læst de samme bøger, da de gik i skole", fortalte han. Virksomheden blev solgt til en rigtig god pris. Han afsluttede med at sige "Der var ingen, der spurgte, hvor meget jeg ville have for min virksomhed – så havde de fået den meget billigere!".
Hvis fornuften på denne måde erstattes af matematik, modeller og indviklede formler skal det skabe problemer på sigt!
Den finansielle evolution med nye investerings- og låneprodukter har også haft indflydelse på denne effekt. Stigninger i et af verdens mest udbredte aktiver – fast ejendom – har ført til en lånefinansieret efterspørgsel efter forbrugsgoder, finansielle aktiver og – ikke mindst – mere fast ejendom. En del af denne efterspørgsel har været kunstig og spekulationsorienteret, og har kun kunnet lade sig gøre på grund af billig og villig lånefinansiering. Da efterspørgslen efter fast ejendom løjede af og priserne begyndte at falde, har det fået en kraftig negativ effekt på generelt forbrug.
Vi var således alle kravlet op på taburetterne, der bestod af de samme modeller (Islændingene var måske endda kravlet helt op på bordet?), da en af forudsætningerne – svarende til et af benene på taburetterne – viste sig ikke at holde stik. Derfor faldt alle ned på samme tid og effekten af dette, oplever vi i dag. Det har rystet jordkloden!
Når man således – ved fælles kraft – har trukket pendulet kraftigt til den ene side, vil farten og den kraft pendulet svinger tilbage med være endnu kraftigere. Samtidig vil pendulet svinge næsten lige så kraftigt ud til den anden side! Jeg tror, dette kan forklare en stor del af effekten og den hastighed, hvormed økonomien er stoppet op denne gang.
Overreaktion på krisen?
Endelig kan den mediedækning, krisen har fået, også have haft en stor indflydelse på udvikling. Mange har ændret forbrugsvaner og er afventende. For rigtig mange forbrugere er det fuldstændig uden grund, da mange ikke direkte bliver påvirket af krisen. Det er lidt ligesom nogle af de køer, vi nogen gange oplever på motorvejen. Trafikken kører langsomt – holder måske endda helt stille – og når man kommer hen til enden på køen, er der ingenting!??!?! Sådan vil det også være for rigtig mange danskere: de bliver ikke direkte berørt af krisen!
Denne blog er også bragt på borsen.dk –
