Bryd vanen
Vi er vanedyr – og rigtig mange madvaner hænger sammen med andre vaner. Som børn lærer vi at hygge ofte hører sammen med mad eller især søde sager. Disse vaner og traditioner tilfører os et stort antal ekstra kalorier og bliver en del af en ond cirkel.
Når jeg skal i biografen med min kæreste, skal hun have en portion popcorn. HVER gang. Også selvom vi netop har spist og hun er mæt. For det hører med til hendes biograf-oplevelse. Du kender sikkert selv til denne sammenkædning – i hvert fald spiser mange flere popcorn i biografen end vi ellers gør.
Kan ærlighed gradbøjes?
Du ville formentlig ikke tage 10.000 kroner fra din arbejdsgiver. Men du vil sikkert godt tage en kuglepen med hjem fra jobbet. Eller en blok. Og nogen tager sågar toiletpapir med hjem. Mange acceptere også snyd i skat – enten via selvangivelsen eller sort arbejde. Men sådan burde det ikke være – man burde enten være ærlig eller uærlig, ligesom man heller ikke kan være lidt gravid. Men sådan fungerer vore hjerner ikke.