Børsen: De syv investerings-dødssynder

2008 har tydeligt illustreret, at investering kan være svært at have med at gøre. De fleste markeder giver negative resultater og især de meget risikofyldte, der ellers var faldet i mange danske investorers smag. 

I perioden 2003-2007 var det relativt nemt at investere. Jo højere risiko, jo større afkast og den eneste fejl man stort set kunne gøre, var IKKE at købe i går. Det gør noget ved den måde, vi tænker og investerer på og derfor er det relevant at sætte fokus på nogle af de største fejl – de syv investeringsdødssynder, som jeg har valgt at kalde dem. Hver for sig kan de være problematiske og blandet sammen kan de være katastrofale.