Jeg har efterhånden arbejdet med adfærdsøkonomi i mange år. Det gør dog ikke nødvendigvis at jeg er bedre til at agere rationelt end andre.
For eksempel har jeg brugt lidt af formiddagen på at overveje om jeg ikke skulle bestille ekstra etiketter hjem. For så ville Lomax nemlig forære mig nogle lakridspiber:
Jeg mangler ikke labels og jeg køber ALDRIG lakridspiber når der skal spises sødt. Alligevel var jeg inde og kigge på sitet og overvejede det.
Det er jo gratis
Hvis du har haft postkasse i 80’erne kan du sikkert også huske Kuponhæfterne? De trak i nøjagtig de samme mekanismer i os. En eller anden mulighed for, at få noget gratis, for gratis kan nemlig få os til at agere meget irrationelt. For eksempel fremskyndede mange jyske mænd deres sterilisation, da der kom gebyr på den operation.
Det ved Lomax og mange andre godt, så derfor ved de kan tjene penge på at forære os lakridspiber, hvis vi køber noget.
Derfor har tilgift – det kalder man det – været forbudt indtil for nylig. Men liberaliseringen har også fjernet den lov.
Faktisk har de to økonomer, George A. Agerlof og Robert Schiller, kigget på dette i deres seneste bog. Her konkluderer de at liberalisering ikke dur, for vi lokkes løbende til at agere irrationelt. Det giver markedet en skævhed, hvor udbyderne kommer foran forbrugerne.
Faktisk har Lomax et ekstra trick involveret. For købet af labels og betalingen vil for de fleste ske med “firmapenge” mens lakridspiberne – og andre gaver – kan nydes i privaten. Så tæller det næsten som ekstra-gratis….
Indrette for at undgå
Skal man undgå at falde i de fælder vi udsættes for er der kun en ting at gøre: Man skal undgå at blive udsat for dem.
Det er den lære alle specialister indenfor adfærdsøkonomi kommer med. For ellers risikerer vi at falde i og tage irrationelle beslutninger.
Derfor har jeg nej-tak til reklamer og undgår helst at modtage e-mails med tilbud. For jeg ved at jeg har en tendens til at falde for deres tilbud.
Og nu har jeg også frabedt mig tilbudsmail fra Lomax.
