Alle danskere har formentlig hørt om anklagerne mod den danske hjerneforsker Milena Penkowa. Ifølge anklagerne havde hun rod i sine rotteforsøg og hun blev dømt for dokumentfalsk. Desværre er hun ikke den eneste forsker med rod i forskningen. Senest er en prominent og meget citeret forsker også taget med fingrene i kagedåsen. Altså i overført betydning, men det er faktisk kager og anden mad, han har forsket i.
Det drejer sig om en af de mest citerede eksperter omkring vore madvaner, Brian Wansink. Han står bag meget interessante resultater, der har fået ham med i talkshows og har ført til mere end 25.000 citater af hans forskning. Bl a her på bloggen, hvor han er nævnt flere gange.
Bundløs suppeskål
Et af hans forsøg er omtalt i min bog, Hulemænd i habitter, og handler om en suppeskål, der aldrig bliver tømt. Den blev nemlig placeret således, at en slange under bordet løbende fyldte ny suppe i skålen, uden gæstens vidende.
På den måde forsøgte han at vurdere vores evne til “at spise i portioner”. Konklusionen var, at det gør vi ikke, vi spiser i større grad, det der er.
Det forsøg er heldigvis ikke blandt dem, man har fundet fejl i.
Men man har derimod fundet fejl i 15 andre forskningsresultater fra hans side. Og også i andre adfærdsforskeres resultater, har man fundet fejl.
Kan forsøg genskabes?
De seneste år har forskere forsøgt, at genskabe andre forskeres resultater. Det har man gjort på mange områder og altså også indenfor adfærdsforskning. Formålet har været, at tjekke validiteten i konklusionerne, som ofte kan være skabt på et begrænset grundlag.
Det er jo mennesker og menneskers adfærd man undersøger i adfærdsforskningen. Derfor kan mange faktorer påvirke resultatet og måske kan, alene det at man overvåges, have en betydning for resultatet. Det kaldes Hawthorne-effekten efter et meget kendt forsøg på en fabrik. Her ville man teste motivation af ansatte via bl a lys, pauser og team-sammensætning. Konklusionen var, at man kunne påvirke medarbejderne, men efterfølgende har andre konkluderet, at det formentlig lige så godt kunne skyldes den opmærksomhed deltagerne fik ved at deltage i forsøget.
Man kan tjekke tidligere forskning på flere måder. Enten kan man forsøge at genskabe forsøget med en ny test-gruppe. Eller man kan gennemgå statistikken bag. Eller man kan gennemgå resultatet sammenlignet med andre lignende forsøg, og dermed få en større testgruppe at konkludere på.
Desværre baseres meget adfærdsforskning nemlig på små testgrupper. Det er både dyrt og tidskrævende at arbejde med store data, og derfor kan konklusioner ofte være baseret på meget få. Desværre kan det betyde, at konklusionen, af forskellige årsager, ikke kan bruges på den brede befolkning.
Eller også spiller noget helt andet ind. Som i det berømte forsøg med marshmellows (skumfiduser). Her blev børnehavebørn tilbudt en marshmellow med en mulighed: Hvis de kunne vente med at spise marshmellowen til instruktøren kom tilbage, kunne de få to. Efterfølgende fulgte man børnene og det har ført til en konklusion om, at tidlig viljestyrke kan forudsige muligheden for succes.
Ny gennemgang af forsøget indikerer dog, at andet kan have spillet ind – nemlig testpersonernes baggrund. Det kan du læse lidt om her.
Som nævnt kan der være mange grunde til disse fejl. En del kan også skyldes institutioner, der stiller krav om at professorer skal udgive en hvis mængde forskning. Det kan medvirke til sænkning af kravene eller presset kan måske få professorerne til at udgive knap så god forskning.
Den kommende tid vil helt sikkert byde på flere historier om fejl i forskning eller forskning, der ikke kan gentages.
Det kan du følge med i på Retraction Watch og du kan tjekke om forskning er tilbagetrukket, her.
Brian Wansink beklager
Naturligvis er Brian Wansink ked af situationen. Han undskylder og udtaler at han ikke havde til hensigt at snyde.
There was no fraud, no intentional misreporting, no plagiarism, or no misappropriation.
Brian Wansink
I believe all of my findings will be either supported, extended, or modified by other research groups.
