Vi har stor tiltro til eksperter, men de lader sig også påvirke og er ikke altid så ekspert-agtige, som vi gerne vil have. Trods lange uddannelser og stor viden er det for eksempel ikke ligegyldigt, hvornår på dagen man møder dem.
I Hulemænd i habitter skriver jeg om en kendt israelsk forskning i sults påvirkning af beslutninger. Her kiggede man på benådningsanmodninger, der blev behandlet af nogle dommere. Man skulle mene, at paragraffer og fakta ville afgøre, om man fik en benådning eller ej. Men det viste sig i højere grad at være noget ganske irrelevant, der afgjorde udfaldet. Nemlig hvorvidt dommerne lige havde spist eller ej.
Hele 65 % fik benådning lige efter en pause, mens antallet faldt markant hen i mod næste pause.
Du kan læse mere om dommeres udsving hen over dagen her.
Læger sløser også over dagen
På samme måde har forskning også kunnet påpege, at læger ændrer adfærd over dagen. Det viser blandt andet disse studier fra USA:
Mindre håndvask
Siden middelalderen har hygiejnens betydning for helbredelse og mindskelse af smitte været kendt. Det er vigtigt løbende at vaske hænder for at mindske smitte. Alligevel viser et amerikansk studie, at sundhedspersonalet vasker hænderne mindre efterhånden som dagen skrider frem.
Du kan få adgang til hele rapporten her.
Færre vaccinationer
Et andet studie fra University of Pennsylvania kiggede på anvendelsen af vaccinationer mod influenza i løbet af en dag. Det viste en nedgang i antallet af vaccinationer i takt med at dagen skred frem.
Dette studie blev fulgt op af et forsøg med adfærdsdesign, der skulle sikre, at alle patienter fik råd om vaccinationen. Lægernes it blev udviklet til at foreslå spørgsmål om vaccination i forbindelse med konsultationer. Dette øgede antallet af vaccinationer senere på dagen.
Det kan du læse mere om her.
På samme måde har studier også vist at læger:
- Sender færre til kontrol for brystkræft senere på dagen
- Udskriver flere recepter på (unødvendig) medicin senere på dagen
- Skriver flere recepter på smertestillende medicin sidst på dagen
Beslutningstræthed
Der er selvfølgelig tale om amerikanske studier, men mon ikke man kan opleve noget lignende på vore breddegrader? I hvert fald er det ikke unormalt at blive ramt af beslutningstræthed.
Hvis du har prøvet at planlægge en stor fest, bygget hus eller været i gang med andre store projekter, har du sikkert også prøvet at blive træt af at træffe beslutninger. Hvem skal sidde hvor, eller hvor mange stikkontakter skal der være i stuen? Vigtige beslutninger men når de kommer oveni mange andre beslutninger, kan det være svært at overskue.
Det kalder man beslutningstræthed (decision fatigue) og det kan ramme os alle. Hvad enten det er i forbindelse med at udføre opgaver, eller når vi er forbrugere.
Som lægerne ovenfor kan vi glemme delelementer i arbejdsgange, når vi har gentaget dem mange gange eller bliver trætte. Det er blandt andet derfor, piloter har tjeklister, de gennemgår inden take-off. Man har også haft gode resultater med tjek-lister til opgaver hos sundhedspersonale. I andre situationer kan man sikre et ensartet niveau som arbejdsgiver, ved for eksempel at designe flowet i IT-systemer (for eksempel CRM-systemer eller kasseapparater) så medarbejderne kommer igennem alle punkter.
Og som forbrugere bliver vi også beslutningstrætte, når vi køber elektronik eller rejser og tilbydes forsikringer til allersidst i forløbet. Lang de fleste har ikke brug for ekstra elektronik- eller rejseforsikringer, men alligevel køber mange alligevel.
Læs også:
Noget tyder på at moral kan svinge over dagen. Måske kan moralen også blive ‘træt’ ligesom viljestyrke. Det tyder studier på og det kan du læse mere om her.