Pain of Shopping

Hvis du vil have dine kunders penge, skal du huske at gøre det nemt for dem. Det skal være nemt at købe, betale og få det leveret.

Studier peger på, at vi er villige til at betale og købe mere, hvis vi kan betale med kort fremfor kontanter. Det kaldes Pain of Paying. Det kender vi godt i Jylland, hvor det jo kan være særdeles svært at få pungen op af lommen. Men flere amerikanske studier indikerer, at det også gælder andre folkeslag end jyder.

Pain of Paying

I et studie fra Drazen Prelec and Duncan Simester gav man studerende mulighed for at købe billetter til en populær og ellers udsolgt basketball-kamp. De studerende skulle byde på billetterne og kunne enten betale med kreditkort eller kontanter. Den gruppe, der havde mulighed for at betale med kreditkort, var villige til at betale væsentligt mere end den anden gruppe – i gennemsnit $ 61 mod $ 29 fra dem med kontanter.

Den ene gruppe fik at vide, at de skulle betale kontant for billetterne, mens den anden gruppe kun kunne betale med kreditkort. De studerende, der betalte med kreditkort, var villige til at betale mellem 59 % og 113 % mere end de studerende, der skulle betale kontant!

Hulemænd i habitter

Dan Ariely forklarer begrebet sådan her:

Pain of Shopping

Flere og flere bruger mobilen, når de handler på nettet. Ifølge Google er det efterhånden mere end 62 %! Det betyder også ændrede vaner og stiller øgede krav til din webshop.

Jeg har selv prøvet flere gange at droppe et køb, fordi jeg ikke lige gad rejse mig fra sofaen og finde mit kreditkort. Det kan betyde en mistet handel, for det er ikke sikkert, at jeg stadig har lyst til at købe dagen efter, hvor jeg måske er tættere på mit kort.

Det har jeg valgt at kalde Pain of Shopping, og på nettet kan det indeholde elementer som:

  • Indtastning af (unødvendige) oplysninger
  • Begrænsede betalingsmuligheder
  • Betaling for fragt (giv altid mulighed for fri fragt over et vist beløb!)
  • Valg af fragt-form og levering
  • VENTETID på langsomme sider
  • Krav om oprettelse af konto i webshop
  • Til- eller fravalg af nyhedsbreve

Disse punkter kan få os til at forlade indkøbskurven, og driver du en webshop er det vigtigt at tænke elementerne grundigt igennem. Har du for eksempel prøvet at gennemføre en handel i din webshop på flere typer skærme? Det er ikke altid oplevelsen er lige god!

Jeg tager naturligvis min egen medicin, og derfor har jeg netop lanceret muligheden for at betale med MobilePay, når du køber min bog: Hulemænd i habitter.

Få ny viden om adfærd

Måske kan du også lide:

Gør det nemt!

Som ud måske ved, er en af mine kæpheste at vi skal gøre det nemt for vore kunder. Hvis vi gerne vil have dem til

Læs mere »

Denne side er flyttet!

Du kan følge Jens Balles blog på averagejoe.dk – her skriver han fortsat om adfærdsøkonomi, nudging, adfærdsdesign, adfærdsledelse, investorpsykologi og investering.

Skynd dig og komme med over til det nye! Der er også en podcast!