Det komplekse gjort simpelt

Carl Richards, Behaviorgap

Gennem årene som finansiel rådgiver har jeg sat en ære i at forsøge at gøre investering forståeligt. Det er måske ikke altid lykkes, men jeg har gjort et forsøg. Mange forsøger at fastholde kompleksiteten – det sikrer jo deres specialistviden og mulighed for høj løn og beundring. Men hvis noget ikke kan forklares simpelt, tror jeg der er noget uldent ved det.

Denn holdning er jeg ikke ene om og Carl Richards har taget det et step videre. Han har blandt andet skrevet Behaviorgap som på en ganske let læselig måde forklarer mange af de problemstillinger man som investor skal tage hensyn til. Han kan beskrive det meste på bagsiden af en serviet. Se gode eksempler på hans tegninger her – jeg er vild med den jeg viser ovenfor.

Her kan du høre et interview Sverre Rørvik Nilsen har lavet med Carl Richards:

Kan især godt lide det segment, hvor han beskriver nødvendigheden af at definere en strategi og efterfølgende fastholde strategien. Det har jeg selv prædiket og jeg ved hvor svært det er. For lige pludselig hører man om nogen med meget bedre afkast og det vil man da straks forfølge.

Sverre Rørvik Nilsen beskriver sig selv som en "reformed broker", hvilket vil sige en person, der har vendt de normale finansielle institutioner ryggen og forsøger at fjerne "bullshitten" fra den finansielle rådgivning. Du kan følge ham på BIG TV, hvor han laver daglige udsendelser samt længere interviews med spændende finanskarakterer, eller på Twitter: @finansakrobat. Andre lignende reformed brokers er Josh Brown som du kan følge på The Reformed Broker, Twitter @ReformedBroker eller læse en af hans to bøger: Backstage Wall Street eller Clash of the Financial Pundits.

Du kan følge Carl Richards på behaviorgap.com eller på Twitter: @behaviorgap. Han er god til at sætte fingeren på det essentielle og forklare tingene.

Få ny viden om adfærd

Måske kan du også lide: