Gruppepres får os til at svare forkert

Vi vil så gerne være en del af gruppen og det kan påvirke hvordan vi svarer. Det så man måske i den socialdemokratiske gruppe i København forleden, men det kan nemt ramme os mange andre steder.

Søndagens behandling af Frank Jensens (S) fortsatte virke som overborgmester, vakte min interesse. Ikke kun på grund af hans rolle som pilfinger eller ej, men mere på grund af denne beskrivelse af afstemningen i flere medier. For eksempel skrev TV2 sådan her:

På mødet søndag aften var der ifølge Frank Jensen en overvældende opbakning til, at han skal fortsætte som overborgmester. Det var ikke en skriftlig afstemning men en håndsoprækning, der fandt sted.

TV2.dk

Efter behandling af sagen på mødet i den Socialdemokratiske gruppe, skred man til afstemning. En afstemning ved håndsoprækning, hvilket kan være en dårlig måde at afgøre en gruppes holdning på, for vi kan være påvirket af gruppen, til at svare som de andre.

At være en del af gruppen er utroligt vigtigt for os, for det kan være med til at sikre overlevelse. Ikke politisk, som måske er gældende i den nævnte situation, men for hulemændene var et tilhør af en gruppe måske forskellen på overlevelse eller udslettelse. Derfor er det en stærk kræft i os – også den dag i dag!

Solomon Aschs eksperimenter

Det fandt Solomon Asch ud af i 1950erne, hvor han gennemførte en række eksperimenter omkring gruppepres. I et forsøg skulle deltagerne for eksempel besvare, hvilken af linjerne 1-3, der svarede til linjen til venstre i billedet:

Umiddelbart virker det ikke svært at svare på. Og de fleste kunne nemt afkode svaret, men i forsøget var de ikke alene. De deltog nemlig sammen med 5-8 andre deltagere, der også skulle svare.

I starten svarede disse også rigtigt, men de var instrueret i at begynde at svare forkert. Til gengæld svarede de alle det samme forkert. I eksemplet ovenfor svarede de måske 1 i stedet for 2.

Det fik deltagerne i forsøget til at svare ligesom gruppen, SELVOM DE GODT KUNNE SE DET VAR FORKERT!

Du kan se et eksempel på forsøget i denne video:

Hemmelig afstemning øger ærligheden

Fik deltagerne mulighed for at stemme hemmeligt, var de mere tilbøjelige til at stemme, som de selv mente var rigtigt.

Derfor bør man overveje skriftlig afstemning i mange situationer, for ellers risikerer man at udfaldet ikke reelt svarer til deltagernes holdning. Nogle få stærke kan hurtigt manipulere de andre.

Det kan virke unødvendigt, men det sikrer deltagerne friere tøjler.

Som leder eller deltager i bestyrelsesarbejde er det også værd at huske. Spørger du “Er der nogen, der har noget at indvende?”, har du måske allerede påvirket svaret. Eller hvis du som topchef eller bestyrelsesformand starter med at fortælle, hvad du mener, risikerer du nemt at de øvrigt bare giver dig ret.

For det ligger dybt i os, at vi vil være en del af gruppen.

Hvorvidt deltagerne stemte rigtigt eller forkert i afstemningen omkring Frank Jensen, kan være svært at afgøre. Men hændelserne dagen efter, tyder på de stemte forkert. Måske lod nogle af deltagerne sig presse?

Få ny viden om adfærd

Måske kan du også lide:

Gør det nemt!

Som ud måske ved, er en af mine kæpheste at vi skal gøre det nemt for vore kunder. Hvis vi gerne vil have dem til

Læs mere »

Denne side er flyttet!

Du kan følge Jens Balles blog på averagejoe.dk – her skriver han fortsat om adfærdsøkonomi, nudging, adfærdsdesign, adfærdsledelse, investorpsykologi og investering.

Skynd dig og komme med over til det nye! Der er også en podcast!