Hedgefonde – hvad er nu det?

Hedgefonde har hidtil været forbehold de meget rige, men på det seneste er det blevet muligt for den almindelige investor at gøre brug af hedgefonde.

Komplicerede danske skatteregler forhindrer i øjeblikket anvendelsen bredt i Danmark, men for pensionsinvestorer er investering nu mulig. Nogle ser hedgefonde som den næste boble på de finansielle markeder, mens hedgefonde for andre er det investeringsvidunder de længe har ventet på. Sandheden ligger nok et sted midt i mellem disse udsagn.

En hedgefond er et privat investeringsselskab der samler manege investorers investeringer i en fælles pulje. De minder i princippet om en investeringsforening, men derudover er der ikke mange ligheder.

Hvor de danske investeringsforeninger er underlagt meget strenge krav, har hedgefonde et langt større råderum. En investeringsforening kan kun investere de indbetalte beløb, mens in hedgefond ofte belåner indskuddet og investerer et større beløb. Dette skyldes, at hedgefonde ofte går efter små gevinster og derfor anvender gearing for at øge afkastet.

En investeringsforening kan kun tjene penge, når det underliggende marked stiger, mens hedgefonde kan tjene penge i både et faldende og et stigende marked – siger teorien…

Er en investeringsforening rettet mod et marked der et år falder 10 procent, er det en succes for foreningen hvis afkastet kun er minus 8 procent. En hedgefond har kun succes hvis afkastet er positivt hvert år. Derfor anses hedgefonde som attraktive, men det er jo ikke uden risiko at søge at “vinde” hvert år.

Da renten på obligationer har nået et meget lavt niveau og efter en periode med store udsving på aktiemarkederne har investorerne travlt med at finde “attraktive alternativer” til disse markeder. Og her betragtes hedgefonde som et kærkomment alternativ.

Strategier

Der findes en række strategier som de fleste hedgefonde anvender. Enten kan fonden være markedsneutral eller den kan være “directional”.

Den markedsneutrale kan tjene uanset markedet stiger eller falder mens en “directional” kun kan tjene, hvis de gætter rigtig på markedsretningen. Risikoen er markant større på en “directional” end på en markedsneutral hedgefond.

 

Aktie-spread
12. juli

Kursforskel: 86,30 SEK
Salg af Nokia       106,50 SEK
Køb af Ericson   -101,00 SEK
16. juli

Kursforskel: 70,40 SEK
Køb af Nokia        -90,50 SEK
Salg af Ericsson 100,50 SEK
Resultat

Nokia    +16,00 SEK
Ericsson  -0,50 SEK
Resultat ved handel med 1.000.000 Nokia aktier
15.500.000 SEK

 

Typisk spekulerer hedgefonde i udsving imellem forskellige værdipapirer. Eksempelvis mellem to obligationer eller mellem to aktier. Hvis fonden mener, at kursforskellen mellem to aktier skal indsnævres, kan fonden sælge den ene aktie og købe den anden. Et eksempel herpå er vist i skemaet.

Afkast og risiko

Mange hedgefonde lanceres uden at strategiens evne og muligheder for succes er dokumenteret. I mangel på bedre bruger mange i stedet historiske afkast for en vifte af hedgefonde i promoveringen af deres egen hedgefond.

Værdien af disse markedsdata kan man stille mange spørgsmål ved. I sidse ende afhænger resultatet af udbyderens evne til at forvalte de indskudte midler. En strategi er måske lovende på papiret, men når den føres ud i livet, opstår måske nogle uforudsete risici.

Overvejer man investering i en hedgefond, er det vigtigt at vurdere udbyderen nøje. Det er tilliden til udbyderen af hedgefonden – eller mangel på samme – der skal afgøre om de skal forvalte dine penge!

Supplement

Når man investerer, skal man sikre en spredning af placeringerne. Mange har en tendens til at overinvestere i alt for risikoprægede investeringer – ofte drevet af mediernes fokusering på enkeltområder! Det er set med valutaspekulation først i 90’erne og med it-spekulationer ved indgangen til dette årtusinde.

Men hedgefonde med en fornuftig strategi, og et ordentligt setup fortjener klart at være en del af din portefølje.

 

Artikel bragt i Fyens Stiftstidende, 28. september 2004

Få ny viden om adfærd

Måske kan du også lide: