Man siger at penge ikke kan købe dig lykke. Det at have penge gør os ikke lykkeligere. Men bruger vi penge på andre viser undersøgelser at vi bliver lykkeligere.
I weekenden var det tid til den store landsindsamling til fordel for Kræftens Bekæmpelse. I år var det blevet lidt sværere at sige nej til at støtte, for man kunne også betale via Mobilepay:
Vi er næsten 1,3 mio. danskere, der har downloadet app’en.
Men var du en af de mange danskere, der i weekenden blev kaldt til døren, for at blive mødt af nogle frivillige med en indsamlingsbøsse til Kræftens Bekæmpelse, kender du måske den følelse dette indlæg skal handle om: Glæden ved at give til andre.
Det har Michael Norton fra Harvard forsket en del i. Det har ført til bogen Happy Morning og han har talt om hans resultater på Ted. Hør det her:
Et godt eksempel på dette kunne være Melinda og Bill Gates, der har givet en stor del af deres formue til velgørenhed. Hør dem fortælle om det:
Det virker da som om de er lykkeligere end de formentlig ville have været, hvis pengene stod på deres konto.
I øvrigt tror jeg stadig du kan nå at give et bidrag til indsamlingen! Enten via MobilePay som anvist ovenfor eller via dette link. Så kan du jo se om det virker for dig også.