Teknologogi gør os ikke afhængige

Smartphones og sociale medier har fået skyld for meget de sidste ti år. Blandt andet har forskere ment at de var afhængighedsskabende, hvilket man (desværre) også har kunnet læse om her på bloggen.

De fleste nye teknologier er altid blevet betragtet som farlige. Jeg måtte ikke se for meget fjernsyn, eller sidde for tæt på det (“du får firkantede øjne”). Min walkman var noget fanden havde skabt og vores første farvefjernsyn blev returneret, fordi mine forældre troede at realismen, når der var farver, ville være skadelig for os børn.

Sådan har det også været med smartphones og sociale medier, der har fået skylden for meget ondt. Ofte lige i det splitsekund, forældre kigger op fra deres egne smartphones og sociale medier 🙂

Afhængighedssyndrom, er i medicinsk psykiatrisk sammenhæng, en tilstand, som kan udvikle sig ved gentagen eller vedholdende brug af et psykoaktivt stof og som omfatter stærk trang til at skaffe sig stoffet. Svigtende kontrol af brugen, som i tiltagende grad kommer til at dominere i forhold til aftaler og forpligtelser. Udvikling af tolerans og abstinenssymptomer og vedvarende brug, trods erkendt skadevirkning.

Wikipedia

Men vi bliver hele tiden klogere på os mennesker, og nyere forskning peger på at der ikke er tale om afhængighed. Eller rettere man kan ikke påvise at der er en sammenhæng, og derfor kan man ikke forskningsbaseret hævde at teknologi og sociale medier er afhængighedsskabende.

Til gengæld vil mange gerne tjene penge på at skræmme os til at tro at disse medier er skræmmende. Og desværre får de også tiltusket sig spalteplads eller bogkontrakter.

Men forskningen er ikke enig i at sociale medier og elektronik er afhængighedsskabende. Det kan du blandt andet høre om i denne lille film med professor Andrew Przybylski fra The Oxford Internet Institute. Se bare med – du bliver ikke afhængig.

Men vi er ikke i mål med viden om emnet endnu, og selv de kloge mennesker er ikke enige. For eksempel har WHO anerkendt diagnosen computerspilafhængighed. Det debaterer forskere en del og du kan læse med her.

Få ny viden om adfærd

Måske kan du også lide:

Gør det nemt!

Som ud måske ved, er en af mine kæpheste at vi skal gøre det nemt for vore kunder. Hvis vi gerne vil have dem til

Læs mere »

Denne side er flyttet!

Du kan følge Jens Balles blog på averagejoe.dk – her skriver han fortsat om adfærdsøkonomi, nudging, adfærdsdesign, adfærdsledelse, investorpsykologi og investering.

Skynd dig og komme med over til det nye! Der er også en podcast!