Jeg tror du tror jeg tror at du tror

Nogen gange – faktisk rigtig tit – er vi nød til at tage beslutninger på forventning om andres forventninger. Det gælder især på de finansielle markeder, men også omkring auktioner på Lauritz, huskøb, mode, lønforhandling og meget andet.

Jeg har tidligere haft en skønhedskonkurrence med i mine foredrag. I denne skal alle gætte på et tal mellem 1-100 – et koncept Keynes introducerede i hans General theory of Employment Interest and Money. Vinderen bliver den der gætter – eller er tættest på – 2/3 dele af gennemsnittet af de indkomne forslag. Hvilket tal skal man skrive på sin seddel i en sådan konkurrence?

Jeg har set nogen skrive 100 på sedlen. Det er et rigtig dårlig bud, da 2/3 af mere eller mindre tilfældige tal mellem 1-100 ikke kan være 100. Faktisk er det meget lidt smart at gætte på tal mellem 67-100.

Har man læst lidt statistik vil man måske tænke at – hvis gruppen er stor nok – vil tallene i gennemsnit give 50. I så fald bør man skrive 2/3 af 50 på sin seddel, hvilket er 33. Men har flere luret dette, vil det trække gennemsnittet ned under 50 og man bør derfor skrive et lavere tal, f eks 2/3 af 33, som er 22. På den måde kommer man til at skulle forudsige udfaldet på basis af forventninger om andres forventninger – nøjagtig ligesom man gør i eksemplerne ovenfor – og i den ekstreme skole er 0 det bedste gæt. I undersøgelser viser det sig dog at vi ikke er så rationelle og typisk lander man omkring 40 som det bedste bud.(Du kan læse lidt mere om spillet her)

Sten, papir og saks

En gruppe forskere fra Indiana University har brugt en modificeret udgave af sten, papir og saks til at undersøge vores reaktioner i interaktionen med andre. Teorien tilsiger at tilfældet vil råde og der vil ikke være noget synligt mønster i hvordan vi agerer. I en perfekt rationel verden, naturligvis, som John Nash opstillede i hans "Nash Equilibrium" (som du måske har set i filmen A Beautiful Mind med Russel Crowe). Se evt. en indføring i Nash Equilibrum her:

Department of Psychological and Brain Sciences på IU College of Arts lod man en gruppe spille et spil, hvor man skulle vælge et tal mellem 1-24. Deltagerne fik økonomisk belønning, hvis de valgte et tal, der var nøjagtig et tal højere end en anden deltager. Reglerne var at nåede man 24 ville 1 igen slå 24.

På den måde skulle deltagerne søge at gætte hvad andre deltagere ville vælge og på den måde vinde ved at vælge et tal en højere. Spillet opbygger flere forventingsled ligesom i "The Beauty Contest" ovenfor.

Resultaterne viste i høj grad sammenhæng i udviklingen – og altså ikke "random-walk" som teorierne ellers ville forvente. Forskning på dette område kan måske være med til at forklare udviklingen af bobler og hvorfor vi har denne tendens til gruppe-psykologi.

Du kan evt læse mere her eller hente hele rapporten her.

Få ny viden om adfærd

Måske kan du også lide:

Gør det nemt!

Som ud måske ved, er en af mine kæpheste at vi skal gøre det nemt for vore kunder. Hvis vi gerne vil have dem til

Læs mere »

Denne side er flyttet!

Du kan følge Jens Balles blog på averagejoe.dk – her skriver han fortsat om adfærdsøkonomi, nudging, adfærdsdesign, adfærdsledelse, investorpsykologi og investering.

Skynd dig og komme med over til det nye! Der er også en podcast!