Hvordan øger man chancerne for at redde et straffespark? Det rigtige svar er faktisk at man gør ingenting – der er odds nemlig bedst. Men det vil nok ikke se godt ud, så derfor gør de fleste noget.

I disse VM-tider må jeg hellere bringe lidt for husarerne. Måske kan det også give lidt opmærksomhed, så dette indlæg skal handle om fodbold! En israelsk professor, Ofer Azar har nemlig kigget nærmere på målmænd og straffespark.

Ikke fordi han interesserer sig synderligt for fodbold, men fordi han interesserer sig for mennesker og hvordan vi reagerer. Hvad fandt han så ud af i denne undersøgelse?

Fakta omkring et straffespark er: To spillere er aktive – målmanden og den der skyder straffespark. Bolden skal sparkes fra 11 meters afstand ind i et mål der ca er 7 meter bredt. Eneste forhindring er målmanden. Med en hastighed på 90-100 km/t har målmanden meget lidt tid at reagere i – faktisk skal han beslutte sig for handlingen inden der sparkes.

Hvad gør gode målmænd i denne situation?

Ofer Azar kiggede på data for de bedste målmænd i verden, og indsamlede information for 311 straffe. Han fandt ud af at denne gruppe lod 7 af 8 straffespark passere – hvilket betyder at man har 87,5% sandsynlighed for at score (tænk lige lidt over den Jon Dahl Tomasson!).

Baseret på disse data beregnede man at målmanden har 33,3 procent sandsynlighed for at redde, hvis man bliver stående. Chancen for at rede ved at gå til venstre var 14,2 procent og chancen til højre var 12,6 procent. Selvom chancen er væsentligt større ved at blive stående blev kun 6,3 procent stående i de undersøgte situationer.

Azar og hans team kiggede på hvorfor disse målmænd kastede sig, frem for at blive stående og fandt at en væsentlig begrundelse skal findes i følelserne der omgiver situationen. Det at målmanden agerer føles bedre når der scores, end hvis målmanden var blevet stående. Blev man stående ville mange – uden kendskab til statistikken bag – sikkert tænke "Hvorfor gik han ikke efter den?".

Så når en målmand kaster sig til venstre eller højre, er det ligeså meget for fans, journalisters, medspillere og tv-seernes skyld. De bedste odds får man ved at blive stående.

Det samme gør sig gældende for den der skyder straffesparket. Odds for at score i den nederste del af målet er 43 procent mens odds er hele 70 procent i den øverste del af målet. Alligevel skyder de fleste i den nederste del af målet – igen fordi det mentale spiller ind.

Bliver ens skud i den nederste del af målet reddet vil mange tilgive. Forsøger man at skyde øverst i målet og misser – alle husker vel Elkjær? – forsøgte man at spille smart og vil blive husket. 

Det er altså – igen – ikke rationalitet og viden der spiller ind, men i langt højere grad følelser.

Går igen i "det virkelige liv"

Der er talrige eksempler på at disse følelser og måden at tænke på også går igen i det virkelige liv. Der kan mange også opleve at det er bedre at gøre noget end ikke at gøre noget. Også selvom data og viden taler for det modsatte.

Et godt eksempel er investorer. Rigtig mange investorer omsætter – det vil sige køber og sælger – alt for meget. Det går ud over afkastet.

Man kan også finde det blandt verdens ledere. Nogen gange føler de de er nød til  at agere for ikke at virke handlingslammede.