Ventetid er noget de fleste hader. Især hvis man ikke føler at der er en proces i gang. Derfor har nogle fodgængerovergange fået en indikator, der viser hvor længe man skal vente. Og derfor har meget software en såkalt progressbar, der viser hvor langt man er i processen.
I lufthavnen i Houston oplevede man at mange passagerer klagede over lang ventetid for at få sin bagage. Så ansatte man ekstra personale, men folk klagede stadig. En yderligere undersøgelse viste at det tog passagererne i gennemsnit et minut at nå frem til bagagebåndet mens bagagen var syv minutter om at nå frem. Det gav en ventetid på 6 minutter.
Så flyttede man ankomstterminalen længere væk, så det nu tog passagererne seks minutter at nå frem til bagagebåndet. Derved reducerede man ventetiden ved selve bagagebåndet til et minut og antallet af klager faldt drastisk.
Den anvendte tid var den samme, men som passager slipper du for at stå og kigge utålmodigt på bagagebåndet, der kører rundt og rundt.
Giv illusionen af fremdrift
Der er også andre steder, hvor man forsøger at gøre oplevelsen bedre ved at “fucke med vore hjerner”. For eksempel:
- TRYK HER i fodgængerovergange har ikke altid en funktion
- Det samme gælder knappen for at lukke døren i en elevator
- Kø-systemer (det går ikke hurtigere, men man får en indikation af hvor man står i køen)
Og når vores computer viser os en såkaldt progress-bar, er det ikke altid et udtryk for at vide hvor langt processen er. Men det giver os en indikation af, at der sker en udvikling (progress). For eksempel viser forskning at det er godt, hvis det går stærkt i starten. For starter det langsomt indikerer et at det tager meget lang tid. Omvendt, hvis progress-baren næsten stopper nær slutningen, vil de fleste vælge at vente, får man er næsten igennem (en slags sunk-cost tankegang)
Hør journalist Daniel Engber fortælle om det her. Håber den starter med det samme.