En lektørudtalelse er en anmeldelse skrevet af bibliotekarer til bibliotekerne. Det er en vejledning, som har til formål at understøtte kvaliteten af materialevalget i bibliotekerne. En lektørudtalelse er skrevet efter et sæt særlige retningslinjer.
Når man udgiver en bog skal denne sendes til Dansk Bibliotekscenter (DBC). DBC modtager ca 17.000 bøger årligt og ca halvdelen udvælges til bibliotekskatalogisering. Af disse får ca halvdelen en lektørudtalelse.
Den nye udgave af Hulemænd i habitter slap igennem nåleøjet og har netop fået en lektørudtalelse!
En indføring i adfærdsøkonomi
Lektøren mener bogen er for dig som arbejder med salg eller markedsføring eller som blot er nysgerrig på de irrationelle købsbeslutninger vi nok alle genkender.
Bogen bygger på cases, forskning og viden om adfærdsøkonomi. Hans samlede vurdering er:
Interessant og tankevækkende bog om indkøb og adfærd, hvor der er alt for nemt at spejle sig i de mange eksempler på irrationel købsadfærd.
Carasten Güllich-Nørby, DBC
På mit bibliotek?
Bogen anbefales til større biblioteker og 1. udgave bør udskiftes med den forbedrede version. Det har allerede ført til flere bestillinger fra biblioteker. På dette link kan du se hvilke biblioteker, der stiller Hulemænd i habitter til rådighed.
Link til Hulemænd i habitter på bibliotek.dk
Det er også der du kan se hele lektørudtalelsen, når den bliver offentlig tilgængelig til december 2019.