Vaner – gode og dårlige

Det er altid rart når læsere af min bog eller deltagere i mine foredrag reflekterer over mine budskaber – og det er ekstra dejligt, når de gider involvere mig i deres reflektioner. Det valgte Kamran Sarwar at gøre forleden, da han skrev:

Jeg kan have læst nok så mange bøger af @svendbrinkmann @JensBalle og Morten Münster mfl om adfærdspsykologi.
Men inderst inde er jeg vel bare en “hulemand i habit”, når jeg hver nat 1 minut over midnat SKAL trykke på @McDonalds marketing app’s sommerchance og se gevinsten

Kamran Sarwar på Twitter

Og han har fat i noget rigtigt, den gode Kamran. For selvom jeg har holdt foredrag om det her i mere end 15 år, blogget og skrevet en bog om det, falder jeg selv i.

Selv-nudge

Det er der, hvor jeg så prøver at lave selv-nudges for at undgå at falde i. Jeg kunne for eksempel ikke finde på at installere den omtalte app, for tænk hvis jeg blev fanget af den. I samme forbindelse har jeg:

  • Afmeldt mig alle tilbuds-nyhedsbreve
  • Nej-tak til reklamer
  • Ikke installeret Facebook på min mobil
  • Ingen spil på min mobil
  • Ikke iPad med i seng, for ikke at blive “fanget af Netflix”

På den måde undgår jeg at skulle tage stilling, eller aktivt at skulle vælge fra igen og igen. At nogle måske vil foreslå mig at afinstallere Twitter og Instagram vælger jeg helt at overhøre.

Vaner nødvendige

For det er jo ikke alle vaner vi skal skille os af med. For vaner er med til at holde os og samfundet i gang. Det hørte jeg lige en pod-cast med Sven Brinkmann (som jo også nævnes i Kamrans tweet) hvor han diskuterer vaner med professor i psykologi Lene Tanggaard og socialpsykolog og lektor Torben Bechmann.

Her taler de om vaners betydning i dagligdagen, der jo ikke kunne hænge sammen, hvis vi skulle lære alt fra nyt hele tiden. Vaner bygges op over tid – bare tænk på hvordan du kørte bil, lige da du fik kørekort, sammenlignet med i dag. Formentlig har vaner og rutiner overtaget en del af kørslen? Vil nødig køre med dig, hvis du stadig leder efter koblingspunktet som en nervøs 18-årig.

Lyt med her – det er ganske interessant!

Få ny viden om adfærd

Måske kan du også lide:

Gør det nemt!

Som ud måske ved, er en af mine kæpheste at vi skal gøre det nemt for vore kunder. Hvis vi gerne vil have dem til

Læs mere »

Denne side er flyttet!

Du kan følge Jens Balles blog på averagejoe.dk – her skriver han fortsat om adfærdsøkonomi, nudging, adfærdsdesign, adfærdsledelse, investorpsykologi og investering.

Skynd dig og komme med over til det nye! Der er også en podcast!