I takt med at Danmark åbnes op, virker det til at mange hurtigt lægger corona bag sig. Man mødes og står tæt, som om intet var hændt.
I min sfære kender vi ikke nogen, der er døde af COVID-19. Vi kender faktisk ikke engang nogen, der er blevet syge af det. På trods af at Kolding iflg statistikkerne var hårdt ramt.
Myndighederne har også fortalt os, at vi ikke længere følger den røde kurve, og måske ligger langt under den grønne. Så var det nok en overreaktion med social distancering, vil være en nærliggende tanke hos mange. Det bakkes også op af desperate erhvervsfolk på sociale medier og i nyhederne, hvor de næsten anklager regeringen og myndighederne for landsskadelig aktivitet med nedlukningen.
Altsammen gør det svært at holde fast i den sociale distancering. Sådan tror jeg mange har det, men det er fortsat en del af anbefalingerne fra myndighederne:
Når børn og de unge så samtidig mødes i skolen, frisører, massører, tatovører med flere igen åbner butikkerne, har vi svært ved at forstå, hvorfor vi ikke må mødes.
Det forbudte bliver synligt
Samtidig viser medierne masser af eksempler på danskere, der bryder retningslinjerne. Glade mennesker i solen, der mødes med venner og hygger. Selvom medierne gør opmærksom på, at det ikke er det anbefalede, vil det få, alle os andre til at få lyst til også at komme ud og være sammen med andre. For hvorfor skal jeg da sidde hjemme?
Det er lidt ligesom at vi ikke hørte da Statsministeren sage “I skal ikke hamstre”. Vi hamstrede alligevel.
Det gode vejr lokker, og mere end en måned med social distance og Zoom-møder er med til at få os ud af husene og ud i en park. Eller til stranden. Eller ned foran iskioskerne og stå i kø.
For jeg skal sgu da ha’ min is. Det skal jeg da ha’.
Lidt tankevækkende, at der på samme tid faktisk er dialog i Tyskland om, at indføre krav om mundbind i det offentlige rum. Så måske det her faktisk kan blive højeste bademode i 2020?
Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvad der er det rigtigste at gøre, men jeg har nu tænkt mig at holde fast i social distancering. Det kan godt være vi allesammen skal smittes, men jeg har det fint med, at være den sidste.