Banker på vej med nudge?

banker-nudge-hulemaend-i-habitterNudging vinder frem mange steder. Rådgivere, der kan hjælpe med ideer om nudging eller ændring af din livsstil, bryder frem under overskriften nudging. Og nu er den store bank, HSBC, også på vej med et venligt skub til deres kunder.

Jeg er alvorligt bange for at nudging er blevet lidt et modefænomen. Et lidt for ofte brugt begreb som mange – fejlagtigt – tror kan løse alle problemer. Se blot denne overskrift fra BT, der på bedste Millionøse-facon lover dig bedre økonomi via nudge:

nudging-bt-hulemaend-i-habitter

Der er ingen tvivl om at kendskab til adfærdsøkonomi kan bruges til at ændre adfærd. Men vi er kun mennesker og vi har utrolig nemt ved at falde i. Det viser nyeste forskning også – hvor længe er det overhovedet interessant for os mænd at ramme efter en flue, når vi tisser? Og børn vælger det usunde, selvom man forsøger at nudge dem til at spise sundt.

Bank på vej med nudge

Hvad ville du sige til en besked fra banken, efter en shopping-tur, med denne ordlyd:

Tror du ikke du skal holde lidt igen? Hilsen banken

Nu ved jeg ikke om det bliver den eksakte ordlyd, men det er principielt indholdet i en ny service den store bank, HSBC, vil lancere. Banker har – om nogen – dyb indsigt i vores adfærd og kan følge vores færden og forbrug (det var f eks også via kreditkort Se & Hør fik deres informationer om kendtes opholdssteder).

HSBC siger de tilbyder denne nye service for at hjælpe deres kunder til en sundere økonomi.

Der er tale om en interessant kombination af to af tidens hotte tendenser: big data og nudging.

Via informationerne og deres kendskab til dig, kan de give dig et skub i den rigtige retning.

We give people gentle, timely alerts, nudges, and guide them to spend wisely

Der er tale om en app, som kunder frivilligt kan benytte. Den testes i øjeblikket på 500 ansatte i HSBC og man forventer at kunne lancere den om et par måneder.

Senere kan de måske også hjælpe med at overvåge dit forbrug. Med en passende markedsanel, ved de jo hvad andre lignende kunder bruger på strøm, benzin, varme, mad osv. Så måske man kan se frem til beskeder i stil med:

Andre kunder som dig (men med styr på økonomien) bruger ikke så mange penge på forbrug

Mon det næste bliver at kreditkortet kan give os stød, når vi bruger for mange penge? Ifølge producenten bag Pavlok kan stød medvirke til at ændre vaner.

Vil du prøve at nudge dig selv, kan du måske bruge Lommebudget fra Penge og Pensionspanelet. Her skal du selv indtaste dit rådighedsbeløb og så indtaste, hver gang du bruger penge. Så kan du se, hvornår du er på vej i den gale retning.

Du kan læse lidt mere om app’en fra HSBC her.

Få ny viden om adfærd

Måske kan du også lide: