Bankfolk snyder

Motion blur of tossing a coinSom beskæftiget i den finansielle sektor, kan man nemt få den opfattelse at det er den generelle holdning omkring bankfolk. Altså at vi snyder.

Jeg mener naturligvis ikke selv at tilhøre kategorien, der snyder og har hidtil ikke set belæg for påstanden. Men det kan en undersøgelse fra University of Chicago og Universität Zürich måske ændre på.

I hvert fald indikerer undersøgelsen af 128 bankfolk fra en bank og 80 deltagere fra forskellige finansielle institutioner, at de har en tendens til at snyde.

I undersøgelsen skal deltagerne kaste en mønt ti gange. Inden starten får de at vide, at enten plat eller krone giver dem en præmie på 20 USD. De skulle blot selv rapportere udfaldet af deres ti kast med mønten.

En gruppe af bankfolkene indledte forsøget med at svare på spørgsmål vedrørende deres job og deres funktion på jobbet. Den anden halvdel besvarede spørsmål af mere generel karakter og uden relation til deres hverv som bankfolk. Tesen for undersøgelsen er statistikken bag møntkast, der antager at man vinder 50% af gangene hvorfor en afvigelse herfra vil indikere ærlighed eller ej.

Statistikken viser at bankfolk snyder (i hvert fald disse bankfolk) når de blev mindet om deres erhverv inden møntkastene. For så havde de nemlig gevinst 58% af gangene mens de kun havde gevinst 52% af gangene i den anden gruppe. Faktisk påstod 10% fra den første gruppe at de havde vundet alle 10 møntkast!!

Lignende forsøg foretaget i andre industrier viser ikke den samme tendens til at snyde hvis man mindes om sin stilling. Dog viste en lignende undersøgelse med indsatte i fængsler den samme tendens som hos bankfolkene, når de blev mindet om deres idenditet som kriminelle.

Undersøgelsen er blevet diskuteret på Huffingtonpost Live – se det her:

 

Så er det selvfølgelig også lige et spørgsmål om, hvorvidt denne gruppe på 208 og deres kast af møner (ialt 2080 kast) er nok til at sandsynligheden for gevinst er 50% som man antager i forsøget……

Du kan læse mere om undersøgelsen her eller her – den sidste indeholder også et link til selve artiklen.

 

Få ny viden om adfærd

Måske kan du også lide: