Børsen: Pas på for lav risikoprofil

Har kortsigtede spekulanter og positive aktieanalytikere haft indflydelse på de store fald, vi har oplevet på alverdens aktiemarkeder? Det tror jeg er tilfældet, ligesom de også var med til at presse markedet opad i de gode år.

Det har været meget interessant at følge Jon Stewart fra The Daily Show hudflette aktieguruen Cramer fra CNBC. Cramer er som sådan ikke målet, men bare et eksempel på den industri, han repræsenterer. Cramer er vært på CNBCs Mad Money, et af de mest sete finansprogrammer, hvor han er kommet med aktietips og har interviewet folk fra finansmiljøet. Programmet havde sloganet “In Cramer we trust”.

The Daily Show With Jon StewartMon – Thurs 11p / 10c
Jim Cramer Pt. 1
www.thedailyshow.com
Daily Show Full Episodes Political Humor Tea Party
Daily Show Full EpisodesPolitical HumorTea Party
Daily Show Full EpisodesPolitical HumorTea Party

Alt for mange har set alt for store muligheder ved investering i aktier og Mad Money’s popularitet er et symptom på det. Der har været mange interessante historier om daytradere og spekulanter med eksorbitante afkast i perioden 2003-2007. Dette har lokket mange uvidende investorer på markedet og har fået folk til at investere både egne og lånte midler.

Når man investerer for lånte midler, risikerer man, at beslutningsretten bliver taget fra en. Så kan det godt være at man har den rigtige strategi, men hvis man ikke længere kan operere langsigtet hjælper det ikke meget. Gearing kan være en god måde at supplere på, man skal bare passe på gearingens størrelse og sikre, at man ikke pludselig bliver stillet i en situation, hvor låntager vil have indfriet.

Aktier er langsigtede

Historien har vist, at aktier giver et bedre afkast end indestående i bank og obligationer – i hvert fald over tid. Dette billede vil formentlig stadig holde – også selvom det kan være svært at tro på i disse dage. Jeg har kigget på data for Dow Jones i perioden 1950 – februar 2009. Dataene viser, at allerede på tre års horisont giver aktier positive afkast i mere end 80 % af perioderne og det endda uden at regne udbytterne med i afkastet! Jeremy Siegel har i bogen “Stocks for the Long Run” kigget på afkastene over 200 år. Mine resultater passer meget godt til hans undersøgelser.

Det er netop en af pointerne! Aktier skal man investere i med en lang tidshorisont! Andre har kunnet påvise, at investorer ikke kan skabe mer-afkast over tid ved at være aktive på markedet. En amerikansk undersøgelse fra 90’erne viste at de aktive investorer og de mindre aktive investorer fik det samme afkast over tid! Efter omkostninger var de aktive investorers afkast dog 30 % mindre! En svensk undersøgelse lavet i dette årtusinde viser det samme.

Den amerikanske undersøgelse viser også, at mænd typisk er mere aktive end kvinder. Det passer meget godt med min erfaring som rådgiver; det er næsten altid mændene der investerer formuen. Dette kan hænge sammen med undersøgelser, der viser, at vi mænd er mere aktive med at belønne sig selv med stoffet dopamin. Dopamin er et stof vi selv “sprøjter” ind i hjernen og det giver en form for velfølelse – næsten ligesom narkotika. Det er lang tid siden, vi har haft brug for dette stof som aktieinvestorer. Det påvirker vores sindsstemning og gør os desværre mere negative.

Men er det ikke lige meget, at der er nogle aktive investorer, der prøver at superoptimere deres porteføljer, sidder du måske og tænker nu. Men det er ikke lige meget, for deres ageren kan være en væsentlig grund til de store fald vi har oplevet! Og disse fald påvirker også os langsigtede investorer i vore beslutninger og strategier. Også selvom vi ikke skal bruge pengene endnu!

Langsigtede investorer er for forsigtige

Private har i øjeblikket mere end 700 mio stående kontant i landets banker. Det er bankerne sikkert meget glade for, for de mangler indskud. Men er det den rigtige strategi? Renset for inflation og skat er dit afkast ikke særlig højt – selv ikke på diverse højrentekonti.

Jeg er 41 år og har ca 25 år til min pension. Med den tidshorisont tør jeg ikke tage nogen risiko med mit pensionsafkast så jeg investerer kun i aktier! Jeg hører fra tid til anden om jævnaldrende, der ikke tør investere i aktier på grund af de fald, vi oplever i øjeblikket – det kan være fremtidens fattige pensionister for de vil formentlig få for dårligt afkast de næste mange år!

Det tror jeg netop er et af de store problemer ved de store udsving og den høje aktivitet fra spekulanter. Først steg aktier alt for meget og lokkede “almindelige investorer” ud. Nu er de så faldet alt for meget og de “almindelige investorer” er nu bange for at investere i aktier.

Det samme gælder de mange investorer, der allerede har en andel i aktier. Denne andel er – alt andet lige – væsentlig mindre end for et år siden. Hvis aktieandelen for et år siden svarer til den aktieandel, man bør have, så bør man købe aktier i øjeblikket. Men det fraholder mange sig fra. Det kalder man også rebalancering – en øvelse man bør gøre i både stigende og faldende markeder! Det kan du læse mere om i bloggen: Tid til en rebalancering?

Langsigtet strategi

Er jeg så daytrader og meget aktiv som investor når jeg investerer mine pensionspenge i aktier? Jeg er jo en slags mand. Men, nej det er jeg ikke, for jeg har engang hørt hjerneforsker Jon Wegener sige:

“Private investorer bør ikke investere i enkeltaktier”

Jon Wegener

Det er vore hjerner nemlig slet ikke bygget til! Så jeg har en bred portefølje af investeringsforeninger, der investerer i aktier for mig. Jeg tror nemlig at dygtige professionelle investorer, der styres i faste rammer, KAN gøre en forskel på mit afkast.

_____________________
Jon Stewart vs. Jim Cramer http://www.thedailyshow.com/full-episodes/index.jhtml?episodeId=220533

Undersøgelsen om mænd og kvinder som investorer er foretaget af Barber & Odean og beskrevet i Boys will be boys:Gender, Overconfidence, and Common Stock Investment.

Få ny viden om adfærd

Måske kan du også lide:

Gør det nemt!

Som ud måske ved, er en af mine kæpheste at vi skal gøre det nemt for vore kunder. Hvis vi gerne vil have dem til

Læs mere »

Denne side er flyttet!

Du kan følge Jens Balles blog på averagejoe.dk – her skriver han fortsat om adfærdsøkonomi, nudging, adfærdsdesign, adfærdsledelse, investorpsykologi og investering.

Skynd dig og komme med over til det nye! Der er også en podcast!