Jeg har tidligere advaret om at lytte for meget til eksperter og måske er der fortsat grund til at være varsom. Måske også med at lytte til mine råd 🙂
I hvert fald har Andriy Bodnaruk fra University of Notre Dame og Andrei Simonov fra Michigan State University kigget nærmere på finanseksperters kunnen. Fremgangsmåden har været at kigge nærmere på 84 svenske fundmanageres ageren på de finansielle markeder med deres privatøkonomi.
Rapporten konkluderer at eskperter ikke klarer sig bedre end "normale" mennesker og begår nogle af de typiske fejl:
- spreder ikke sine investeringer
- de out-performer ikke
- de begår de sædvanlige behavioral fejl
Ydermere viser undersøgelsen en – i hvert fald for mig – interessant tendens: De ældre fundmanagers har indset at de ikke klarer sig så godt og placerer en større andel i investeringsforeninger!
Jeg tror det er at gå for vidt, at konkludere at eksperter ikke klarer sig godt på denne baggrund når de skal passe dine penge. Det man har undersøgt er hvordan de klarer sig med egne penge. Når vi skal optimere egne midler er de jo netop sig selv som privatpersoner. Og så lader vi os påvirke af drifter som grådighed og frygt, hvilket afspejler sig i de porteføljer vi sætter sammen.
Jeg har altid sagt, at fordi man arbejder med noget og ved bedre, er det ikke sikkert at man lever efter det når man har fri. Elektrikere har altid en lampe, der ikke er hængt op. Mekanikeres biler er ikke altid de mest tunede og tømreres projekter derhjemme bliver aldrig gjort færdige. Der findes også læger og andet sundhedspersonale, der ryger hvilket de – om nogen – bør vide er sundhedsskadeligt.
Du kan få adgang til undersøgelsen her eller finde fler oplysninger om den her.