Arla havde for nogle år siden en annonce med budskabet: "De fleste fejl sker på tom mave". Nu har forskere også samlet data, der indikerer at vi risikerer at overshoppe, hvis vi shopper på tom mave. Også selvom vi ikke handler i en fødevarebutik!
Det er Alison Jing Xu fra University of Minnesota, der har samlet data fra shoppere foran et stormagasin. Baseret på udsagn fra forsøgspersonerne om de var sultne eller ej vurderede de indkøbets størrelse. Sultne shoppere havde brugt 65% mere end de mindst sultne shoppere.
Undersøgelsen er blevet bragt i PNAS – se den her.