Hjælp eller en bjørnetjeneste?

Traffic Lights Vector - Set of Three

Det kan være svært at være investor. Der er mange muligheder og det kan være svært at overskue konsekvenserne af en beslutning – eller endnu værre at overskue de samlede konsekvenser af en række investeringsbeslutninger. Derfor har vi fået nogle rammer, – rådgivere skal arbejde indenfor – og ny “hjælp” er på vej. Men måske har al denne fokus på risiko en utilsigtet effekt, idet det kan få investorer til at være overforsigtige.

Finanstilsynet er netop på vej med trafiklys omkring investeringsprodukter og for nogen år siden fik vi MiFID. Intentionerne bag dette er at sikre investorer. At sikre at rådgivere foretager rådgivning og at de foretager sober rådgivning.

Undersøgelser viser desværre også at en sådan fokusering på risici – som MiFID nemt ender med at være – kan føre til, at investorer vælger en lavere risikoprofil, altså en portefølje med lavere risiko. Tankegangen bag dette er, at dialogen om risiko får kunden til at tænke på risiko og helt glemme at kigge på de andre parametre.

Man kan nemlig programmere hjernen ret så simpelt. Du kender måske den festleg, hvor en person stiller dig en række spørgsmål, hvor det logiske svar er “hvid”. Efter at have svaret “hvid” en række gange kommer spørgsmålet: “Hvad drikker koen?” Langt de fleste svarer “mælk” da det har noget at gøre med ko og det har farven hvid. Men køer drikker ikke mælk – tro mig jeg er fra Jylland – det er kalve (altså køernes børn) der drikker mælk.

Som jeg tidligere har skrevet, så tror jeg, at mange investorer investerer alt for forsigtigt og disse værktøjer medvirker yderligere til dette.

Dialogen om MiFID og trafiklysene der er på vej, kan virke som en sådan programmering af hjernen og hjernen bliver fyldt af tanker omkring risiko. Men risiko er jo mange ting. Risikoen for udsving er en risiko. Modpartsrisikoen – som trafiklysene også behandler – er en anden risiko. Der kan også være likviditetsrisiko – den behandles også af trafiklys. Men der er jo også risikoen for ikke at få nok i afkast. Hvordan håndterer man den?

P.S: Hvis nogen yngre læsere undrer sig over anvendelsen af ordet “bjørnetjeneste” i denne sammenhæng, så er det altså fordi at “bjørnetjeneste” i virkeligheden ikke er noget godt.

Få ny viden om adfærd

Måske kan du også lide:

Gør det nemt!

Som ud måske ved, er en af mine kæpheste at vi skal gøre det nemt for vore kunder. Hvis vi gerne vil have dem til

Læs mere »

Denne side er flyttet!

Du kan følge Jens Balles blog på averagejoe.dk – her skriver han fortsat om adfærdsøkonomi, nudging, adfærdsdesign, adfærdsledelse, investorpsykologi og investering.

Skynd dig og komme med over til det nye! Der er også en podcast!