Du har sikkert hørt om at nudge? Begrebet gik sin sejrsgang med Richard Thaler og Cass R. Sunsteins bog Nudge og har siden oplevet eksponering på blandt andet DR i programmet Vanens Magt (der dog ikke fik mange pæne ord fra danske nudge-eksperter).
Begrebet nudge stammer fra elefanter på vej over savannen. Hvis de små elefanter er på vej i den gale retning, får de et venligt puf (=nudge) af de ældre elefanter, for igen at finde retningen. Nudge kan altså beskrives som et venligt puf i den rigtige retning.
Men det er dog også en definition, der diskuteres blandt eksperter. Pelle Guldborg Hansen, RUC, skriver blandt andet om dette på på K-form og han definerer nudge således: et nudge er en intervention, der ikke burde betyde noget for vores adfærd i princippet, men gør det i praksis. Han bryder sig ikke om sammenligningen med elefantens puf.
Et nudge er en intervention, der ikke burde betyde noget for vores adfærd i princippet, men gør det i praksis
Blandt marketingfolk har det været kendt i mange år, at vi ikke altid agerer rationelt og optimalt. Vi kan påvirkes og vi kan også påvirkes til at agere på en bestemt måde. Det er der mange eksempler på fra markedsføring eller butiksindretning. Det er jo ikke tilfældigt at mælk står bagerst i butikken og at der er slik ved kassen. Det er også forsøg på at påvirke os som forbrugere – som måske også kan betragtes som et venligt puf. Det er dog ikke et nudge, da et nudge skal være til fordel for begge parter.
Nudge skal generelt leve op til disse fire regler:
- Al nudging skal være transparent og aldrig vildledende
- Man skal kunne vælge at foretage sit valg uden nudge
- Det skal være let at fravælge at følge et nudge
- Der skal være god grund til at tro, at den tilskyndede adfærd, vil forbedre velfærden for de, der nudges
Følges alle fire er der tale om et godt nudge, eller “a nudge for good”, som Thaler og Sunstein omtaler det. Følges et af dem – og især det sidste – er det et ondt nudge, eller et sludge, som det kaldes. Du kan læse mere om sludge her.
Regeringer nudger
I dag bruger flere regeringer nudging, når de skal hjælpe borgerne til, at gøre det mest fordelagtige. Der er eksempler på nudging omkring fremmøde til behandling på sygehuse. Også i andre lande har man problemer med store udeblivelser, men ved blot at ændre formuleringen i brevet, eller ved at sende en sms, kan man få flere til at dukke op. Det er godt for samfundet, da det koster mange penge når folk udebliver, og det er godt for den enkelte, da man får sin behandling.
Der er talrige eksempler på nudge:
Nudge med flue i pissoir
Vi mænd er ikke de bedste til at sigte, hvilket betyder at en del urin lander på gulvet, når vi benytter et pissoir. Samtidig er vi mænd også ret simple, så ved at placere et billede af en flue i et pissoir, kan man reducere spildet ret så kraftigt.
Forsøget stammer oprindeligt fra en tysk lufthavn, men fluen dukker op flere og flere steder. Billedet her stammer fra Aarhus Universitet.
I det oprindelige forsøg hævdede man, at spildet blev reduceret med hele 85 %!
Nogle hævder, at der ikke er tale om et rigtigt nudge, fordi det primært er lufthavnen/rengøringspersonalet, der har glæde af det mindre spild. Det kræver dog kun en enkelt anvendelse af et pissoir iført shorts for at indse, at den der tisser også har glæde af, at ramme rigtigt.
I Japan har de udvidet dette nudge ved at lave det som et spil, hvor man kan få point for at ramme rigtigt.
Nudge for at køre langsommere
Vi kender alle varevogne, der holder i vejkanten og tager billeder. Det er en måde, at forsøge, at få os til, at køre langsommere. Faktisk er farten blevet reduceret i Danmark over de sidste år, men måske er der bedre måder end at straffe?
Det forsøgte man i Sverige, hvor man i en periode testede et Hastighedslotteri. I stedet for at blive fotograferet, hvis man kørte for stærkt, blev man fotograferet, når man kørte lovligt.
Billedet indgik herefter i en lodtrækning, hvor man kunne vinde en pengepræmie.
Forsøget reducerede hastigheden – også i områder, hvor man ikke tog billeder.
Strandgæster ind i skyggen
Der er gjort mange forsøg på, at holde os ude af solen midt på dagen, hvor solens stråler er mest skadelige. I Peru har de grebet til drastiske midler.
På en strand tilbydes gæsterne gratis wifi. Wifi’en er dog kun tilgængelig i et begrænset område, nemlig i skyggen fra en stor konstruktion.
I løbet af dagen, drejer konstruktionen. Derved flyttes wifi-området sig og man vil dagen igennem skulle opholde sig i skyggen for, at få adgang til gratis wifi.
Du kan læse mere og se en film om projektet her.
Nudge for mindre affald i det offentlige rum
Herhjemme har Pelle Guldborg Hansen fra Roskilde Universitet, stået i spidsen for et forsøg i Københavns byliv. Formålet var, at mindske affaldet på gaden, og få folk til i stedet, at bruge skraldespandene.
Et af forsøgene handlede om iøjnefaldende fodspor på fortovet, der viste hen til en skraldespand.
Dette reducerede affaldet på gaden betragteligt og fodsporene har ifølge Pelle en langsigtet virkning.
Du kan læse mere om dette forsøg i denne artikel.
Vil du vide mere?
Start med at læse disse to fantastiske bøger:
Richard Thaler og Cass R. Sunsteins bog Nudge. Her får du virkelig god indsigt i nudging.
Brian Warsinks bog om Mindless Eating. Den giver gode råd om ændring af spisevaner, og forklarer med gode eksempler, hvorfor det er så svært at leve sundt.
Begge bøger er underholdende og oplysende. Især Brian Warsinks bog giver nogle gode billeder, og samtidig viser den hvor vigtigt det er at tænke over omgivelserne.
Jeg har også skrevet om flere eksempler på nudging i disse artikler.
I Danmark kan man lære mere om nudging hos iNudgeyou. De laver kurser og information – find dem her. Pelle Guldborg Hansen, der står i spidsen for iNudgeyou, er nok en af de mest vidende om nudge på dansk jord.
Artiklen er tilføjet oplysninger om nudge 16. januar 2019.
