Hvem har taget mit afkast?

money financial riskNormalt siger man at afkast og risiko følges ad. I børsnoterede virksomheder er det aktionærerne, der tager den største risiko og derfor bør de få det største afkast. Sådan var det bare ikke i 00’erne, hvor aktier som helhed gav et negativt afkast.

Jeg er rimelig overbevist om at afkast og risiko følges ad over tid. Derfor skuer det lidt i min bevidsthed at se at aktier har givet negativt afkast i 00’erne. Målt på det amerikanske MSCI har aktier givet et negativt afkast på 26% over årtiet – 17% i negativt afkast hvis man indregner udbytter. MSCI dækker amerikanske aktier bredt og indeholder 600 aktier.

26% tab på at eje aktier i et helt årti? Så hænger afkast og risiko ikke sammen, eller hvad? Siden 1960 er der statistisk set kun 20% sandsynlighed for at få negativt afkast på aktier over en 10-årig periode, så hvad er gået galt? Tilmed har 00’erne på mange områder været kendetegnet ved endog meget stort forbrug i mange økonomier. En situation, der endnu mere burde aflejres på investorernes bundlinje.

Grådighedens årti

Desværre er der sket en skæv-vridning mellem de forskellige interessenter i forbindelse med fordelingen af virksomhedernes resultat. Kort fortalt kunne meget tyde på at virksomhedsledere har fået al for stor honorering for deres indsats – og det er aktionærerne, der har betalt gildet!

Det er aktionærerne der har den største risiko, og hvis de (vi) skal fortsætte med at tage den skal vi have vores retmæssige andel af afkastet. Der er øvre grænser for en topleders værdi!

Men der har været stor fokus på bonus og optionsaflønning i astronomiske størrelser til erhvervsledere – specielt i USA. Dette er ikke holdbart og derfor bliver bestyrelserne – og i sidste ende generalforsamlingerne – nød til at tage affære og sikre at aflønningerne har et rimeligt niveau for begge parter!

Ikke lutter negaivt

Heldigvis er aktiemarkedets afkast også mere nuanceret end de -26% jeg tidligere har omtalt. Kigger man på forskellige brancher har afkastet været:

Indeks i alt

-26%

Tele. Service

-67%

IT

-52%

Finans

-37%

Cons. Discretionary

-34%

Industrials

-11%

Forsyning

8%

Health Care

13%

Råvarer

16%

Stabilt forbrug

29%

Energi

106%

 

Der har altså været positive afkast på de fem nederste. Har du haft disse sektorer i din portefølje?

 

Denne blog er også bragt på borsen.dk som VIP-blog:

http://borsen.dk/blog/2149/13331/36187/Jens_Balle

Få ny viden om adfærd

Måske kan du også lide:

Gør det nemt!

Som ud måske ved, er en af mine kæpheste at vi skal gøre det nemt for vore kunder. Hvis vi gerne vil have dem til

Læs mere »

Denne side er flyttet!

Du kan følge Jens Balles blog på averagejoe.dk – her skriver han fortsat om adfærdsøkonomi, nudging, adfærdsdesign, adfærdsledelse, investorpsykologi og investering.

Skynd dig og komme med over til det nye! Der er også en podcast!