Fra tid til anden benytter Børsen såkaldte uafhængige rådgivere og eksperter i artikler om bankers produktudbud. Senest skete det torsdag d. 25.8.2005 i en artikel om gearede investeringer hvor to bankmæglere udtaler sig og benævnes eksperter. I denne artikel udtalte den ene uafhængige rådgiver “ved at geare opnår man stor risiko for tab og lille chance gevinst”. Mange undersøgelser af de finansielle markeder indikerer en form for normalfordeling af afkastet (godt nok med fede haler) men at risikoen for tab er størst er vel ikke endeligt bevist? Og at risikoen for tab er større når man køber for lånte midler er vel heller ikke bevist?
At mange investorer ikke er egnede til gearede investeringer vil jeg give de to ret i, men at gearede investeringer ikke bør indgå som en mulighed er vel at gå et skridt for langt? For en investor med den rette risikoprofil og forståelse af markedet kan lånefinansieret investering være et særdeles givtigt værktøj. Og som altid er det dyrt at være fattig, og dette værktøj henvender sig primært til de velhavende.
Jeg har efter at have læst artiklen besøgt de to rådgiveres hjemmesider. Her fortælles en del om deres evner omkring rådgivning om privates lån men ikke så meget om investering. Faktisk er der på den enes hjemmeside INGEN oplysninger om evnerne til at investeringsrådgive. Så mon ikke det er at tage munden for fuld at Børsen kalder disse bankmæglere eksperter?
Uafhængige rådgivere
Hver gang jeg læser sådanne artikler tænker jeg “Hvordan defineres egentlig begrebet uafhængig rådgiver?” Hvis man eksempelvis har en holdning til at gearede investeringer er farlige er man vel ikke uafhængig? Så er man vel »biased«?
Tidligere på året udtalte den ene – Kim Valentin fra Finanshuset – i et tv-program at investeringsforeninger er et fordyrende led, og man kan sagtens selv investere direkte ved at købe de enkelte værdipapirer meget, meget billigere. Dette sagde han efter at have gennemgået en families portefølje afÊ investeringsforeninger, hvoraf ca. 75 tusind kr. var investeret i Kina.
Fornuftig spredning
Jeg ved ikke om Kim Valentin også fulgte fag om risiko da han studerede, men så vidt jeg ser det kan man ikke med 75 tusind kr. lave en fornuftig spredning på det kinesiske marked. Hvilke aktier skal man købe? Hvordan handler man dem? Hvad koster det at handle kinesiske aktier? Skal man have et depot i Kina?
Men udtalelser som denne er i høj grad med til at skabe skepsis omkring investeringsforeninger blandt almindelige investorer. Og det er en skam for investeringsforeninger er
- en nem måde til spredning på forskellige værdipapirer – og dermed lavere risiko
- en kontinuerlig og professionel overvågning af dine investeringer
- investering med andre og dermed stordriftsfordele
- en nem måde til udenlandske markeder – og specielt mere spekulative markeder.
Derfor er det synd at disse investorer bliver forvirrede af uafhængige eksperters udtalelser. Udtalelser som journalister ofte benytter sig af for det giver en spændende og kritisk vinkel på deres artikel. Men hvem laver den kritiske vinkel på de uafhængige rådgivere?
Informativ bogpakke
Jeg vil anbefale Børsen at betænke de herrer med en lærerig og informativ bogpakke denne jul. Bøger som »Stocks for the long run« af Jeremy Siegel, »Searching for Alpha« af Ben Warwick eller bestselleren Guide to Mutual Funds af Benz, Teresa og Kinnel burde alle være interessant læsning for de herrer. Eventuelt kan krydres med den svneske afhandling »All guts No glory« som viser manglende evne blandt investorer til at generere afkast på individuelle aktier.
Men ved at modtage en sådan gave er de vel ikke uafhængige længere?
Opinion bragt i Børsen, 29. august 2005
