Kvinder og økonomi – går det hånd i hånd?

Real estate agent consulting a mature couple at officeMange analyser viser at vi generelt ikke er så gode til det med finans. Blandt andet har professor Annamaria Lusardi undersøgt viden om finans i flere lande. Hendes undersøgelser indikerer at alt for mange ved for lidt. For eksempel viser en undersøgelse at kun 7% af amerikanerne efter highschool har finansiel indsigt. Der er globalt stort fokus på at den finansielle uddannelse skal øges – problemet er bare om det nytter noget?

Finansrådet har undersøgt hvordan det står til i Danmark. Undersøgelsen viser at mænd har størst indsigt i økonomi – hvilket ikke overrasker mig, da jeg som rådgiver oftest har oplevet at det er manden, der ordner den slags. 3.500 mænd og kvinder deltog i testen og heraf bestod 70% af mændene mens kun 50% af kvinderne klarede den.

Det kan måske forklare resultaterne i en anden undersøgelse fra Finansrådet. Her undersøgte man udviklingen i porteføljesammensætning sammenlignet med deltagernes ægteskabelige status. Som figur 1 viser ændres adfærden når man går fra single til gift (og videre til skilt, hvis man vælger den vej). Der er nogen naturlige forklaringer på nogen af punkterne. At være gift giver måske større mulighed for opsparing, da man deler en stor del af omkostningerne med en anden. En anden forklaring kan måske være at gifte kvinder lader deres mænd varetage det økonomiske.

Udvikling i porteføljer - kilde: Finansrådet

Til kvinder, der eventuelt stadig læser med, vil jeg blot sige: Det er ikke sikkert det er en god ide at lade manden ordne det økonomiske! Undersøgelser viser nemlig at mænd overdriver egne evner og ofte handler for meget!

Du kan prøve at besvare spørgsmålene fra testen og se hvordan du er i forhold til den gennemsnitlige dansker.

Andre indlæg om forskel på kvinder og mænd:

Forskel i hjernevindingerne

Der ER forskel

Kønsforskelle i lønvalg

Drenge er vilde med spil

 

Få ny viden om adfærd

Måske kan du også lide: