Jeg er ikke så glad for hajer. Har aldrig mødt en – bortset fra i Kattegatcentret i Grenå – men jeg har set JAWS i en alt for ung alder. Det påvirker mig, når jeg skal i vandet – også selv om det er en pool. Sådan har vi det ofte med risiko. Vi overvurderer sandsynligheden for at blive ramt.
Via Twitter er jeg faldet over en spændende bog om hvordan vi opfatter risiko. Og om hvordan vi reagerer på risiko. Det er vi nemlig ikke så gode til, for vi bruger de samme systemer til risikobehandling, som virkede på savannen. Her er et godt eksempel fra bogen:
De fleste kan huske 9/11 (måske lige med undtagelse af Donald Trump, der mente det var 7-11). Faktisk kan de fleste huske hvor de var, da de hørte om angrebet. Kan du huske hvor og hvad du lavede? Jeg var på kundebesøg i Hamburg og modtog oplysningerne hos en kunde.
Angrebet fik mange amerikanere til at ændre vaner efterfølgende. I stedet for at flyve rundt i USA, valgte mange at køre i bilen i stedet. Det kan virke rationelt – nationale fly blev jo brugt til angrebet. Problemet er bare, at risikoen ved at køre bil er væsentligt større.
Grafen her viser udviklingen i fatale trafikuheld i tolv måneder efter angrebet (klik på den, så kan du se den i stor udgave). Man har beregnet at ca 1.600 ‘ekstra’ omkom i trafikken som følge af den øgede trafikmængde. I forhold til de 2.973 omkomne i selve angrebet, er det altså rigtig mange. Til sammenligning omkom ingen i fly i den samme periode.
Hulemanden træffer beslutningen
Hvorfor reagerer vi sådan? For det første betyder det noget at dødstallet er så stort på en kort periode. Med 9/11 var det en enkelt dag med sygdomsepidemier er det typisk over en periode. Men vi tænker ikke over de mange dødsfald, der løbende sker i trafikken. Eller de mange dødsfald fossile brændstoffer afstedkommer. Faktisk ryger rygere selvom der er stor risiko ved det.
At vi agerer sådan skyldes selvfølgelig vores evolutionære arv. Det var en smart måde at agere på, da vi levede i grupper på 10-50, hvor dødsfald i gruppen kunne føre til udryddelse. Derfor var flugt eller fravalg et smart valg. Samtidig havde de ikke så mange valgmuligheder. Men i dag kan et fravalg – som i eksemplet ovenfor – føre til en farligere situation.
Endelig spiller det også ind, at vi ofte tror at det netop skete vil ske igen. Du kender det måske fra en tur i bilen. Hvis man møder en politibil på vej i den anden retning, kører man lige lidt mere opmærksomt. Men det er jo ikke mere sandsynligt at man møder politiet igen end det var inden man mødte dem første gang?
Det og meget andet kan du blive klogere på i Risk Savvy af Gerd Gigerenzer. Han mener blandt andet også det vil være fornuftigt at lære skolebørn om risikovurdering, for at få os til at agere mere fornuftigt.
I øvrigt burde vi være langt mere bange for myg end for hajer. Hajer dræber nemlig kun ca 10 årligt, mens myggen er ansvarlig for mere end 600.000 døde ifølge Bill Gates. Det er selvfølgelig ikke de myg vi har i Danmark – MEN VI HAR HELLER IKKE DE DØDELIGE HAJER!!