Nudge er meget populært og desværre også ofte misforstået. Jeg hører tit nogen sige noget i stil med “Så kan vi nudge kunderne til at købe mere!”.
Siden Thaler og Sunsteins udgivelse af bogen Nudge, er interessen for emnet eksploderet. Enhver provinsby har nu en nudging-ekspert, der kan hjælpe virksomheder med at få medarbejderne ti,l at tage trappen eller spise sundt. Man kan tage på seminarer eller kursusforløb og lære, at erstatte kage med udskåren frugt for at mindske sukkerforbruget.
Mange regeringer har nudging-enheder, der hjælper med at forbedre lovgivningen og få os til at bruge det offentliges ressourcer mere fornuftigt.
Men som man ofte ser, har den store interesse også ført til mange misforståelser. For eksempel når virksomheder tror de kan “nudge” deres kunder til at købe flere varer.
Det har dog ikke noget med nudge at gøre. For selvom man bruger adfærdspsykologi i reklame-øjemed, ja så er det fortsat reklame!
Fire grundpiller i nudge
Nudge handler om at hjælpe folk til at tage bedre beslutninger, der gavner dem selv. Det sidste er meget vigtigt. Kravene til et nudge er:
- Al nudging skal være transparent og aldrig vildledende
- Man skal kunne vælge at foretage sit valg uden nudge
- Det skal være let at fravælge at følge et nudge
- Der skal være god grund til at tro, at den tilskyndede adfærd, vil forbedre velfærden for de, der nudges
Alle fire skal være opfyldt, ellers er der ikke tale om et nudge. Der er i stedet tale om et “sludge”, som dækker over anvendelsen af adfærdspsykologi til at påvirke folk, til at tage et valg, der er til fordel for den der udfører påvirkningen.
The goal of a conscientious choice architect is to help people make better choices “as judged by themselves.”
Richard Thaler
Så hold med at sige, at du nudger, hvis du prøver at pushe flere varer til dine kunder på en smart måde. Kald det nu bare markedsføring eller salgsfremme, for det er det det er.
Du kan læse Richard Thalers egen omtale af sludge her. Og du kan læse mere om sludge i denne artikel fra ING.
