Humanum errarum est, eller på dansk “det er menneskeligt at fejle” siger et gammelt ordsprog. Ideen med ordsproget er at det er i orden at fejle, men at man samtidig skal lære af sine fejl.
Noget mange ting indikerer vi har meget svært ved. Vores hjerner har en række forskellige værktøjer vi kan bruge, for derved at undgå at skulle indse at vi har fejlet. Og hvis vi ikke indser vi har fejlet, må det være vanskeligt at lære af disse fejl. De værktøjer vi hyppigst bruger kan opdeles i 3:
- Gode resultater skyldes evner mens dårlige resultater skyldes uheld
- “Det vidste jeg da godt”
- Den fordrejede sandhed
Gode resultater skyldes evner, dårlige skyldes uheld
Et eksempel på dette kan hentes i sportens verden. Sejre begrundes ofte med et godt hold og vi var velspillende, mens tab begrundes med at de andre var velspillende/heldige eller dommeren var imod os. En påstand, som videnskaben også har forsøgt at bevise over tiden.
I 1977 undersøgte amerikanske forskerer eksempelvis 594 forklaringer på udfaldet af nogle sportsbegivenheder. De vindende hold forklarede i 80% af tilfældende sejren med interne faktorer. Kun i 53% af tabene skyldtes det interne faktorer.
Ved på denne måde at skyde skylden over på andre slipper vi for at forholde os til vore fejl. Men det forhindrer os også i at lære af vore fejl!
“Det vidste jeg da godt”
Dette hænger sammen med begrebet “illusionen af kontrol” som også anvendes en del indenfor investerings psykologien. Og i hverdagen kender vi også begrebet.
Jeg har f.eks. spillet golf et par gange med golfere der “råber” efter deres bolde. “Fald, fald, fald” eller “gå ind – gå ind”.
Hvorvidt dette har nogen virkning er vist klarlagt, men det lader ikke til at have påvirket disse golfere. Vi kender det også fra mange andre situationer. Eksempelvis IT-boblen, der fjernede store formuer. Før var der ikke mange advarsler om dette. Efterfølgende har allet kunnet se boblen komme.
Den fordrejede sandhed
Vi har en tendens til at søge at få virkeligheden til at stemme overens med vore ønsker til virkeligheden. Efter en god weekend med god mad og vin, kan det være med lidt frygt man stiger op på badevægten om mandagen. Og viser vægten – det måske forventede – øgning i vægten, tænker man “Det kan ikke passe”. Hopper af vægten, nulstiller vægten og prøver igen. “Det kunne jo være man stod forkert”.
Viser vægten derimod ikke stigning, tænker vi “Det var da rart”, hopper af vægten og fortsætter med vor morgenrutine.
Kan vi ikke lide det vi ser, prøver vi altså igen eller prøver at kigge på virkeligheden fra en anden vinkel. Måske kan vi derved få det til at passe med det vi gerne vil se?
Det er menneskeligt at fejle – men vi skal turde indrømme det!
Men netop denne tendens til at have svært ved at indrømme fejl kan have store følger. Som investorer påvirker det os til at tage små gevinster og store tab.
Desværre er det meget svært for mange at tage tab på en position. “Det kunne jo være at det var bedre i morgen”. Derfor tager man ikke tab når de er små, men håber det bliver bedre. Desværre kan det gå den anden vej. Omvendt er det med gevinster. Er der en lille gevinst må man jo hellere tage den “den kunne jo være væk i morgen”. Hvis vi ikke tør indrømme vore fejl er det svært at lære af dem. Og hvis vi ikke lærer af dem risikerer vi at begå den samme fejl flere gang.
At begå den samme fejl flere gange er måske meget menneskeligt da det ligger til vores natur ikke at lære af vore fejl. Men det må så ikke kædes sammen med “Det er menneskeligt at fejle”.
