Man kan finde mange oplysninger i kreditkortoplysninger. F eks har SKAT fundet frem til en række sager mod mulige skattesnydere via kreditkortbetalinger. På Universidad Carlos III i Madrid har de dog anvendt lignende data mere fredeligt. For hvordan er vi egentlig som forbrugere – er der specielle mønstre vi følger?
Der bruges mange ressourcer på at finde ud af hvordan vi agerer som forbrugere – se for eksempel Bygget til at shoppe om hvordan man skal indrette butikker. Nu har en gruppe i Madrid kigget på flere hundede tusinde kreditkort-transaktioner fra mere end 50 mio. konti i både Europa og USA. Formålet var at søge at forudse hvor vi vil forbruge fremadrettet.
Analysen viser at vi har tendens til at besøge de samme butikker igen og igen. Og vi bruger penge de samme steder. Samtidig er det rimeligt forudsigeligt i overordnede termer. Man kan ikke forudsige, hvilken butik man vil gå i baseret på nuværende placering men man kan forudsige hvor man vil handle indenfor den næste måneds tid.
Jeg kender det godt fra mig selv – jeg har i høj grad også mine "stam-butikker". Jeg ved hvor varene står. Jeg ved hvilken stil de fører. I nogen butikker kender personalet mig og kan give mig målrettet service.
Læs abstrakt fra analysen her eller find en dybere forklaring her.