Så er der gang i slåskampen igen i USA. Modsat meningsmålingerne, hvor Biden lå komfortabelt, ser det ud til at afgørelsen om den næste præsident i USA, skal afgøres på målstregen.
Op til afstemningen den 3. november 2020 lå Joe Biden foran i meningsmålingerne. Men noget tyder på, at amerikanerne ikke helt stemmer som de havde sagt i meningsmålingerne.
Consumers don’t think how they feel, say what they think or do what they say
DAVID OGILVY
Det er ikke et ukendt eller nyt problem, at vi ikke svarer ærligt i meningsmålinger. Allerede i 1950 skrev Hugh J. Parry og Helen M. Crossley om problemstillingen i Validity of Responses to Survey Questions. Blandt andet samlede de disse data ind:
| Oplyst til måling | Officielle tal | |
| Registreret til at stemme | 83 % | 69 % |
| Stemte til seneste præsidentvalg | 73 % | 61 % |
| Stemte til seneste kommunalvalg | 63 % | 36 % |
| Har lånekort til biblioteket | 20 % | 13 % |
| Gav til seneste velgørenhedsindsamling | 67 % | 33 % |
Der var en tendens til at overdrive eller måske endda decideret løgn. Det er ikke ualmindeligt i meningsmålinger, fokusgrupper eller brugerundersøgelser. For deltagerne ved måske godt, hvad det politiske korrekte er at svare.
Mekanisk stemme
Det er man naturligvis også opmærksom på i de bureauer, der laver meningsmålinger. Også i USA, hvor f eks Rasmussen, der er et af selskaberne bag nogle af meningsmålingerne, har taget sine forholdsregler.
For at undgå mulige bias i svarene bruger de blandt andet en mekanisk stemme, når de spørger folk i meningsmålinger. Fremfor at have mennesker til at ringe rundt, er det i stedet en computer, der stiller spørgsmålene. Det giver ifølge Rasmussen mindst to fordele:
- Spørgeren kan ikke forplumre svaret ved at spørge ledende. “Du vil da ikke stemme på Trump, vel?” ville formentlig få mange til at svare nej til det spørgsmål.
- Svareren oplever at tale med en maskine og vil måske være mindre tilbøjelig til at lyve om sin mulige politisk ukorrekte holdning end hvis der var en person i den anden ende.
Altså en form for adfærdsdesign, for at sikre større værdi i disse meningsmålinger.
Desværre har det ikke hjulpet på kvaliteten af meningsmålingen. De har stadig ramt, hvilket man ofte gør når man spørger sine kunder, brugere eller indbyggere om deres holdninger.
Desuden mødes de også af større problemer, når de ringer ud. For – som i Danmark – bruger de fleste mobiltelefoner i stedet for de gamle faste linjer. Det betyder at de ikke får fat i så stort et udsnit af amerikanerne og måske faktisk for fat i en mindre homogen udsnit af amerikanerne, som de gerne vil.
Vil du have tips til hvad du så kan gøre? Se for eksempel denne TED-talk med Kristen Berman fra Irrational Labs.
