Det er almindelig kendt – og noget kvinder gerne taler om – at vi mænd har en tendens til at have svært ved at holde øjnene fra kvinders brystparti (et emne jeg tidligere har skrevet om i Kan du holde øjenkontakten?). Der findes t-shirts med tekster som "These are not my eyes" og lignende, der gør grin med denne tendens hos mænd. Men måske er det tid til at vi gør come-back for måske har kvinder samme tendens? Dog ikke om mænds brystparti – vi skal lidt længere ned.
"Penis size does affect attractiveness" skriver i hvert fald Brian Mautz fra University of Ottawa i en undersøgelse offentliggjort i Proceedings of the National Academy of Sciences.
I et australsk forsøg genererede Mautz's team 49 unikke mandlige figurer. Disse blev så præsenteret for 105 kvinder med en gennemsnitsalder på 26, der skulle vurdere mændene som seksuelle partnere.
Undersøgelsen bekræftede tidligere undersøgelser, idet kvinderne foretrak høje mænd med brede skuldre og smalle hofter. Men renset for dette viste karaktergivningen også at penis-størrelsen havde lige så stor betydning for kvinderne.
Penis-størrelsen og tiltrækningskraften hængte liniært sammen til en størrelse på 7,6 cm. Derefter bliver sammenhængen mindre. Desuden var "kravene" til størrelse også større ved høje mænd.
Og så tilbage til det med at vi mænd kigger på bryster. Undersøgelsen viste også at kvinder brugte længere tid på at kigge på de mandlige figurer med større peniser!
Du kan læse mere om undersøgelsen her eller på dansk fra Videnskab. Eller hvis du er meget interesseret i hvad vi tiltrækkes ved hos hinanden, kan du overveje at kigge nærmere på bogen The Chemistry Between Us: Love, Sex, and the Science of Attraction.
Afslutningsvis vil jeg blot nævne at jeg er 1,92 og rimelig bredskuldret og efterhånden også har smalle hofter. Just saying…..