Vore hjerner er indstillede til at lære i mønstre. Vi lærer at A fører til B – og så forventer vi at det er sådan. Nogen gange også selvom der ingen logisk sammenhæng er mellem A og B – som i eksemplet med Pavlovs hunde. På en lang række områder er dette stadig nyttigt, men i vores moderne verden er det måske ikke godt på alle områder…
Vore hjerner er indstillede til at lære i mønstre. Jeg har skrevet lidt om det i artiklen Er vi ikke kommet længere. Det er en “nem” måde at lære på. Et eksempel på denne mønstertænkning, er Pavlovs hunde. Pavlov gav en gruppe hunde stød lige før han fodrede dem. Dette førte til at disse hunde savlede når de fik stød, for det betød at de om lidt ville få mad.
Sådan kan vi også finde på at drage konklusioner. For eksempel når golfere – og andre sportsudøvere – har nogle rutiner de skal gennemføre før hvert slag. Det behøver ikke have en betydning, men alligevel gør vi det.
Da vi gik på savannen omgivet af farlige dyr, var den slags læring nyttig. Når man hører noget rasle i græsset, er det en god ide at være på vagt, fremfor at gå tættere på for nu at se om det var en slange. Men at bruge det samme system i 2010 er måske ikke så nyttigt. I øjeblikket har nogen måske draget den konklusion at alle bankrådgivere er utroværdige, for det har vi jo hørt fra finanskrisen og dens dækning fra medierne. Men måske er din bankrådgiver faktisk dygtig og kommer med gode råd (hvilket en stor del af dem gør!).
I denne forelæsning fra TED gennemgår Michael Shermer fra bladet Sceptic dette på en meget oplysende og lærerig måde:
Her er en tale fra 2006, hvor han kigger på forskellige myter og overtro vi tror på:
