Hvorfor udsætte til i morgen, hvad man kan gøre i dag? Et godt gammelt ordsprog, som vi overhovedet ikke bruger i praksis. I hvert fald ikke naturligt og slet ikke hvis det drejer sig om noget ubehageligt. De fleste ved f eks at det ikke er sundt at ryge. Også rygerne – ellers er der tale om grov fornægtelse. Alligevel udsætter mange af dem at holde med at ryge.

Du har sikkert også prøvet at gå i seng med en helt sikker plan om at stå tidligt op næste dag for at løbe en tur. Når vækkeuret så ringer er pludselig en helt anden person og har mere lyst til at sove. Eller haft planer om at starte en slankekur. Men først i morgen, for der er jo en grund til at vente. Eller holde med at ryge. Lave en opgave. Udfylde selvangivelsen. Eller få sagt det ubehagelige til en medarbejder eller kollega. Eller gøre rent. Alt er nemmere i morgen – men i morgen er det sjovt nok meget nemmere i overmorgen.

Se også: Kan du vente? – blandt andet med en kanon scene fra Once Upon a Time in America om det at vente (eller rettere, det ikke at kunne vente).

Noget der gør det vanskeligt er, at ved meget der er godt for os, ligger den ubehagelige handling tæt på mens belønningen kommer senere. Siger du nej til et stykke kage nu, skal du måske stadig se andre spise kage og måske endda mærke duften. Belønningen i form af vægttab (medmindre du belønner dig selv med andre kalorier) kommer først meget senere. Eller at løbe en tur for at komme i bedre form. Lige nu gør det ondt, er koldt og ubehageligt. Men om en måneds tid kan du begynde at mærke det via mere energi og bedre velvære.

Når belønningen er ude i fremtiden har vi svært ved at gøre de rigtige handlinger.

Dette er emnet for Dan Arielys indlæg på TEDx i Woodshole. Han fortæller om hændelser af vital betydning, hvor man alligevel er villig til at vente (eller helt springe over).

Pain & Pleasure

Indenfor psykologien taler man også om Pain og Pleasure. Man forbinder en af de to med alle handlinger. Forbinder man pleasure med det, er det nemt at gøre mens det med pain er noget man udsætter.

Som i Dan Arielys eksempel handler det tit om at man får vendt rundt på dette. Eller at man som minimum giver sig selv pleasure efter veludført pain.

Han gav eksempelvis sig selv lov til at se en film EFTER han havde givet sig selv en indsprøjtning. Anthony Robbins har en gang givet et andet eksempel. Han havde brug for at tabe sig, men havde svært ved ikke at spise op. Efter en opvækst under trange kår havde han lært at spise op og spise alt på tallerkenen. Så i stedet købte han mindre tallerkener, for på den måde at undgå pain-en ved at smide mad ud.

Jeg havde også store problemer ved at komme i gang med at løbe. Men som den dreng jeg er, skulle der blot en gadget til. Det kan du læse om her Det går ikke uden motivation.

Så nogen gange er vi nød til at gå en omvej for at nå det mål vi ønsker. Hvordan løser du det? Hvad er løsningen for din motivation?

I sandhedens interesse skal jeg lige nævne at dette indlæg er skrevet i en uge, jeg startede med at lave en opgave færdig på MBA mandag (en opgave jeg har haft for i 4 uger) og handlede julegaver og juletræ den 21/12 (selvom jeg har vidst i mere end et år at julen kom) så jeg er næsten ekspert hvad angår udsættelser. Det må jeg hellere gøre noget ved. Næste år…..