Vi har alle vaner – nogen gode andre dårlige. Nogen vaner kan vi nemt forklare mens andre er sværere at forklare hvorfor vi gør det. Måske er "målet" for din vane ikke nødvendigvis "midlet", men noget helt andet. Forvirret? Læs mere her og bliv klogere på dig, mig og os alle sammen.
Jeg har tidligere skrevet om vaner og fødevarer i "Fødevareindustrien gør os fede" der blandt andet handlede om at vi bliver afhængige af noget af indholdet i vores fødevarer. Og bloggen "Bryd vanen" handlede om nogle inputs til at ændre vaner omkring motion og mad.
Charles Duhigg, journalist på New York Times, har skrevet en meget rost bog om at ændre vaner: The Power of Habit: Why We Do What We Do, and How to Change. For det er ikke altid blot røgen, det søde eller andet der er vort reele mål for en vane.
Jeg løber f eks ikke kun for at motionere men også for at få det mentale kick og flere kilometer bogført på endomondo.com.
Vaner hænger ofte sammen med tre ting:
- Triggeren – det der udløser vores trang/lyst
- Handlingen – det vi gør for at stille lysten
- Belønningen – formentlig dosering af Dopamin i hjernen
Men hvad udløser reelt beløningen? Det at vi spiser/drikker/ryger noget? Eller noget helt andet? Hør Charles Duhigg forklare mere om dette emne her:
http://www.youtube.com/watch?v=4H0fTwtPLfo