Babyer ændrer kvinders hjerner

Mange mænd oplever et tomrum i forbindelse med familieforøgelse. De føler sig overset og tilsidesat. Mange kvinder slår det lidt hen med at mænd er selvoptagede og fintfølende. Men måske er der noget om snakken – også mere end vi går og tror.

Mange mænd oplever et tomrum i forbindelse med familieforøgelse. De føler sig overset og tilsidesat. Mange kvinder slår det lidt hen med at mænd er selvoptagede og fintfølende. Men måske er der noget om snakken – også mere end vi går og tror.

Mere dyr end vi vil være ved

Vi har principielt to store drifter indbygget:

  1. Vi skal have noget at spise
  2. Vi skal sikre artens overlevelse

Alt andet vi gør, er med til at opnå dette – i hvert fald, ifølge evolutionspsykologien. Så måske delte Maslow – for efterhånden mange år siden – vore behov op i flere kategorier, men i dag er mange enige om at de øverste behov, er i virkeligheden noget vi søger for at få dækket de basale behov. (Det tror jeg snart der kommer en blog om her på siden.)

I den sammenhæng er det måske logisk nok at kvinden – også i vores udviklede og ligestillede samfund – er indrettet sådan, at hun efter en fødsel koncentrerer sig om den lille ny.

Ny forskning – offentliggjort i Behavioral Neuroscience – fra National Institutes of Health indikerer at der også sker fysiske forandringer i kvinders hjerner efter fødsler. Områder af hjernen, der associeres med omsorg, vokser. Dette er set hos dyr.

Nu har forskere hos University of Michigan og Yale University scannet 19 kvinder kort efter fødslen og igen tre måneder senere. Dette viste at f. eks. hypothalamus og amygdala var vokset. Netop disse områder er i brug når vi skal “tage os af” andre.

De forstørrede områder bruger vi til at etablere bånd, omsorg og at lære nyt – hvilket er meget aktuelt i denne situation. Man har ikke kunnet påvise lignende udvikling ved nye fædre. Forskningen kan ikke svare på om områderne forstørres fordi kvinder aktiverer de områder i forbindelse med den daglige omsorg for barnet eller om områderne vokser for at kvinder skal yde omsorgen. Det vil man til at kigge nærmere på.

Tidligere undersøgelser har vist at vi – både mænd og kvinder – er forprogrammerede til at have lyst til at tage os af babyer da vi reagerer på bestemte “baby-karakteristika”, hvilket måske forklarer hvorfor det kan være svært ikke at købe en hundehvalp når man ser dem. Sådan er jeg da “pludselig” blevet hundeejer et par gange….

Evolutionen fremhersker visse karaktertræk

Dette er blot et af mange eksempler på at vi, trods menneskets generelle holdning om at vi har udviklet os meget, fortsat drives dyrisk af bestemte instinkter.

Og dette eksempel er vel egentlig meget logisk hvis man ser på det sådan:

Vi skal sikre artens overlevelse derfor koncenterer kvinden sig om det. Kvinden har valgt manden på baggrund af nogle foretrukne karaktertræk (Survival of the fittest) og da arten som sådan har glæde af disse, er det noget egoistisk af kvinden at ligge beslag på manden. Han “fritstilles” og kan sikre artens overlevelse med andre.

At vores samfund så i dag har fået andre dyder og regler er en helt anden sag. Vore kroppe og hjerner reagerer stadig som “i de gode gamle dage” hvor vi gik rundt på den Østafrikanske savanne.

Du kan læse mere om undersøgelsen her: http://healthland.time.com/2010/10/21/the-mommy-brain-is-bigger-how-love-grows-a-new-mothers-brain/

P.S. Det ovenfor nævnte “Survival of the fittest” stammer fra Darwin. Det er dog ikke helt sandt, for det var faktisk en af hans kolleger der først anvendte det. Han overtog det da det var et stærkt og kommunikerbart slogan. Men han skrev ikke “Survival of the fittest” han skrev nemlig “Survival of the fittest to adapt”. For det er netop de der kan tilpasse sig forandringerne der overlever.

Få ny viden om adfærd

Måske kan du også lide:

Gør det nemt!

Som ud måske ved, er en af mine kæpheste at vi skal gøre det nemt for vore kunder. Hvis vi gerne vil have dem til

Læs mere »

Denne side er flyttet!

Du kan følge Jens Balles blog på averagejoe.dk – her skriver han fortsat om adfærdsøkonomi, nudging, adfærdsdesign, adfærdsledelse, investorpsykologi og investering.

Skynd dig og komme med over til det nye! Der er også en podcast!