Vi er flokdyr – men flokken kan blive for stor

Nogle er “leaders” og andre er “followers” når det kommer til en ny trend. Hvad enten vi vil det eller ej. Nogen gange opstår så “fænomener” vi tror vil ændre os for altid – Facebook er et godt eksempel på dette. Måske vil de af jer med små børn, komme til at skulle forklare jeres børn “Engang var der noget, der hed Facebook”……

Det ligger dybt i de fleste af os, at vi gerne vil høre til. Hvad enten det er i skolen, på arbejdet eller i fritiden vil vi helst være med. Det lever mange virksomheder højt på og prøver at kreere en form for “gruppering” omkring deres produkt. Apple er et godt eksempel på dette. Diverse sportsklubber er andre eksempler på at vi gerne vil høre til.

Man kan forklare dette behov for at være “en del af noget” med evolutionspsykologi. I en fjern og svunden tid, var det nok rigtigt dumt at være helt alene på savannen. Det kunne være koldt om natten eller der kunne være farlige dyr. Så de der overlevede, var naturligt nok dem der var en del af gruppen. Derfor blev denne adfærd – at ville være en del af gruppen – overlevende og den adfærd – som så mange andre adfærdsmønstre fra dengang vi stadig bærer rundt på – blev fremherskende.

Herd of sheep

Den franske økonom, Jean Baptiste Say (1767 – 1832), beskrev det blandt ved hjælp af “Isen er sikker”-paradigmet. Forestil dig en fransk landsby. I udkanten af byen ligger kirken og lige før kirken er en sø. Vinteren er lige begyndt og der er is på søen. Folk på vej i kirken ser og tænker følgende:

Kl. 10.00 – En enkelt dreng på isen – forbipasserende tænker “bare isen nu er sikker”

Kl. 11.30 – Flere børn og voksne på isen – forbipasserende tænker “jeg må vist hjem og hente skøjterne”

Kl. 13.00 – Flere hundrede mennesker er på isen – alle tænker “det er helt perfekt skøjtevejr i dag”

Kl. 15.00 – Rygtet har nu nået byen “det er perfekt skøjtevejr” og alle strømmer til søen. Også dem der ikke tidligere har skøjtet. Det er jo perfekt skøjtevejr og solen skinner…….

Det handler i virkeligheden ikke om at stå på skøjter men om hvordan vi reagerer. Og det forklarer diverse bobler i vore økonomier – når en gør det tænker vi “sådan noget pjat – det bliver aldrig til noget”. Når flere er med på bølgen tænker vi “det må vi hellere – alle andre gør det”. Men der er det faktisk ved at være for sent! Isen kan ikke bære, for at blive i Says begrebsverden.

Flokken for stor

Men det kan også blive for mainstream. Gulerodsbukser er et eksempel på dette. Der var en gang – for længe siden – jeg var sikker på at det var det vi skulle gå i fremover. Og det fænomen rammer måske Facebook i øjeblikket. Faldt blandt andet over dette i en blog:

“Socialklasse fem på Facebook

Og tendensen er klar: Der er de kloge og stilbevidste, der opdaterer stadig mindre og mindre; og så er der dem, der stadig opdaterer i en lind strøm. Laver man en hurtig analyse af segmenterne, så er det min påstand, at mange ikke længere har samme behov for at markere sig gennem opdateringerne. De syntes, det virker brovtende og som oversnakkende sniksnak. Dette segment har gennemskuet, at det er et kikset, overdelende opdateringscirkus.”

Så det er måske lidt dumt af Zuckerberg – Facebooks stifter – at han har udskudt noteringen af Facebook til 2012?

Vi må så håbe at de meget lavt siddende bukser også snart bliver umoderne, så min søn – og alle andre unge mænd – kan få bukserne op på plads………… 🙂

Link til blog om “Socialklasse fem på Facebook”: http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/status-updates-er-outdated-oversharing

Link om Facebooks udsatte børsnotering: http://www.physorg.com/news204831163.html

 

Få ny viden om adfærd

Måske kan du også lide: