Efter i flere år at have været midtpunkt til familiefester, i omklædningsrum eller andre steder folk mødes, er det nu blevet en anden hverdag for os bankfolk. Efter i flere år at skulle svare på ”om den eller den aktie ikke var god at købe”, eller ”om det ikke fortsat er en god ide med variabel rente på huslånet”, er dagsordenen nu en helt anden.
Man siger ”Errarum humanum est” – det er menneskeligt at fejle – men desværre er menneskets psyke rigtig dårlig til at klare, når vi laver fejl. Når vi laver fejl eller noget går os imod ligger det dybt i os som mennesker, at det må være nogens skyld. Det er i hvert fald ikke ens egen skyld og man har faktisk slet ikke haft noget med det at gøre. Forskning i menneskers adfærd viser, at det faktisk er helt normalt, at vi skal finde en syndebuk, når noget går galt.
I øjeblikket er det meget populært at give bankfolk skylden for den økonomiske opbremsning. Det er jo dem, der har overbelånt ejendomme. Det er dem, der har gjort det store ejendomsspil muligt. Det er jo dem, der har anbefalet at placere pensionen i aktier. Det er jo dem, der har opfundet afdragsfriheden. Det er jo dem, der har ladet nogle lånefinansiere køb af værdipapirer. Det er jo dem…..
Vel findes der dårlige bankfolk og noget tyder på der også har været banker med utrolig dårlig ledelse og forfejlet vækststrategi, men det er vel ikke nok til at give os skylden for det hele? Man kan vel heller ikke give VW skylden når man får en bøde for at køre for stærkt i en af deres biler? Eller McDonald’s fordi man er overvægtig? Eller De Danske Spritfabrikker fordi man har opført sig fjollet til julefrokosten?
Situationen med stigende ejendoms- og aktiepriser og forbedrede privatøkonomier minder om situationen i eventyret ”Kejserens nye klæder” af H.C. Andersen. Ingen turde sige, at kejseren ikke havde tøj på for så var man jo dum. Sådan har det også været med de seneste års konjunkturfremgang. Hvis man har sagt ”ja træerne vokser jo ikke ind i himlen”, er man straks blevet sat på plads og har fået at vide, at man ikke skulle ødelægge festen med den negativitet. Et godt eksempel på dette oplevede jeg til en familiefest sidste efterår. En onkel på omkring de 80 gjorde mig opmærksom på, at ”det er noget vås, at man skal reducere sin aktieandel, når man kommer tættere på udbetalingstidspunktet”. Til familiefesten i år undlod han at tale til mig…..
Jeg tror, at langt de fleste er nød til at gribe i egen barm og sige, at vi selv har været med til at presse ballonen, og nu må vi så stå sammen om at klare tømmermændene.
Og lad os håbe at konjunkturteorierne og Biblen får ret – for så kan vi se frem til 7 gode år efter de 7 magre, vi er i gang med i øjeblikket.
Nu sidder nogen måske og tænker, om dette indlæg ikke bare er min måde at sige, ”det ikke er min skyld”? Jo måske. Jeg er jo kun et menneske……
