Er moral kemi?

Julen er en tid for nærvær og samvær med familien. For nogen er det dog ikke kun en positiv oplevelse. Sådanne forsamlinger kan være ganske belastende for ansatte i den finansielle sektor i disse tider. Dette fik jeg mulighed for selv at opleve 2. juledag, hvor familien mødtes til den årlige julefrokost. Det er i høj grad folkeligt acceptabelt at være kritiske overfor finansfolk i øjeblikket – en reaktion, der måske er meget logisk ovenpå finanskrisen i 2008.

"Der er lige så langt mellem badebroer på Vestkysten, som der er mellem hæderlige bankfolk", sagde min bror pludselig. Ud af en diskussion om vinterebadere kom denne nedsættende og fordømmende kommentar om finansfolk, naturligvis møntet på mig og sagt som en provokation. Sådanne udtalelser finder typisk hurtigt opbakning i forsamlinger og det er ikke populært at tage det modsatte synspunkt. Det har jeg oplevet flere gange, når jeg har forsøgt at kaste noget realisme ind i den slags diskussioner.

Utilfredsheden kan også ses på EPSI's årlige måling af kunders tilfredshed med deres pengeinstitut. En måling der i 2012 totalt set er gået tilbage, hvilket bekræfter utilfredsheden Men stadig er over 2/3 tilfredse med deres pengeinstitut!

Jeg kan godt forstå den manglende forståelse for manøvrer i nogle pengeinstitutter – se f eks denne. Men det gør jo ikke alle bankansatte umoralske?!?!?

Snakken og debatten til føromtalte julefrokost og min interesse for os mennesker, fik mig til at bruge lidt tid på at kigge lidt på moral. Hvor kommer det egentlig fra?

Det har neuroøkonomen Paul Zak et bud på. Et molekyle med navnet "oxytocin" kan vise sig at være afgørende for vores opførsel – altså om vi gør det moralsk rigtige eller ej. Hans forskning har også påvist at ca 5% af os IKKE udløser stoffet og at denne andel også har en række karaktertræk, der ofte forbindes med psykopater.

Hør ham fortælle på TED om hans forskning her:

Jo da egentlig meget interessant hvis moral er styret af biologi og kemi i hjernen og ikke blot er et spørgsmål om opdragelse.

Paul Zak har skrevet bogen The Moral Molecule om emnet men du kan også se mere om emnet fra reason.tv her:

Få ny viden om adfærd

Måske kan du også lide:

Gør det nemt!

Som ud måske ved, er en af mine kæpheste at vi skal gøre det nemt for vore kunder. Hvis vi gerne vil have dem til

Læs mere »

Denne side er flyttet!

Du kan følge Jens Balles blog på averagejoe.dk – her skriver han fortsat om adfærdsøkonomi, nudging, adfærdsdesign, adfærdsledelse, investorpsykologi og investering.

Skynd dig og komme med over til det nye! Der er også en podcast!