Expect the unexpected

hovedloessmallSå går det første år efter annus horribilis på de finansielle markeder snart på hæld. Årsskifter byder tit på mange kommentarer og forudsigelser omkring det nye år, og aviserne bruger også en del spalteplads på forudsigelser i år. Men har sådanne forudsigelser nogen værdi?

Ofte har forudsigelser ikke stor værdi, da ens egne forventninger, positioner, humør, resultater og meget andet tæller med i forudsigelserne. Jeg har tidligere skrevet om, hvordan vi også ofte vægter, det der lige er sket hårdt i vore forventninger til fremtiden. Er man lige blevet taget i fartkontrol, har man en tendens til at køre mere lovligt bagefter. Sikkerheden i lufthavne bliver først sat op, EFTER terror har fundet sted. Men det er jo ikke nødvendigvis mere sandsynligt, at man bliver taget igen, eller at terror vil finde sted igen.

I min tid som investeringsrådgiver har jeg ofte oplevet den type investor, der løber rundt efter nyhederne. Investorer der lader sig rive med af ”det nye hotte”, og i den forbindelse glemmer risikoprofil og det langsigtede mål med formuen. Det er de bedste kunder at have, for indtjeningen er god. Desværre har man dem ikke så længe, fordi omkostningerne (som jo er det kunder kalder rådgiveres indtjening) kombineret med manglende eller negativt afkast spiser af formuen.

Desværre er der ofte meget lidt at rende efter i de historier, vi kan læse om i medierne. Se f eks hele klima-hysteriet, der også har fået investorer til at investere ca. 1,1 mia. kr. i klima-venlige investeringer. Gad vide om danskerne havde været ligeså hooked på det, hvis klimatopmødet havde været i Sao Paolo? Nej nyhederne er i høj grad med til at påvirke, hvor vi sætter vores fokus og dermed vore penge.

Derfor tror jeg, at det er vigtigt, at du som investor indretter din portefølje til at kunne tåle overraskelser. At du ikke ensidigt satser på, at de aktuelle nyheder og forudsigelser er sandhedsudsagn om fremtiden.

I stedet for at porteføljen er fantastisk, hvis det forventede bliver udfaldet, skal man sikre, at man kan acceptere resultatet, hvis det går den modsatte vej. Expect the unexpected. For hvis man indretter sin portefølje alt for ensidigt, kan det få katastrofale konsekvenser.

Risikoen i din tegnebog er anderledes

Din portefølje ser formentlig anderledes ud i dag end for et år siden alene som følge af markedsudviklingen. Du skal derfor tage stilling til, om risikoen er passende i porteføljen – eller er den blevet for høj efter et år med pæne stigninger på aktiemarkederne?

Pas i den forbindelse på de syv investeringsdødssynder:

• Omsætning
• Stor gearing
• Tillid til specialister
• Manglende spredning
• Risikovillighed
• Selvtillid
• Grådighed

Du kan evt. læse mere om disse her.

Sådan investerer jeg selv og sådan tror jeg også, de fleste bør investere. Få klarlagt din risikoprofil og formålet med investeringen og hold dig til en langsigtet strategi.

Til sidst vil jeg gerne ønske alle en God Jul og et Godt Nytår. Må 2010 blive et ligeså fantastisk investeringsår! (Det sidste var ikke en forudsigelse, men blot et ønske!)

Jens Balle

Denne blog er også bragt som VIP-blog på borsen.dk – http://borsen.dk/blog/2149/12775/34605/Jens_Balle

Få ny viden om adfærd

Måske kan du også lide:

Gør det nemt!

Som ud måske ved, er en af mine kæpheste at vi skal gøre det nemt for vore kunder. Hvis vi gerne vil have dem til

Læs mere »

Denne side er flyttet!

Du kan følge Jens Balles blog på averagejoe.dk – her skriver han fortsat om adfærdsøkonomi, nudging, adfærdsdesign, adfærdsledelse, investorpsykologi og investering.

Skynd dig og komme med over til det nye! Der er også en podcast!