Kan du vente?

Colorful marshmallows isolated on white backgroundVi er programmerede til at foretrække et resultat eller en belønning NU fremfor at vente på at modtage et resultat eller en belønning. Også selvom det kan bevises at det er bedre at vente!!

En af mine favorit-film er Once Upon a Time in America. En film om en gruppe unge rødder, man følger frem i verden som gangstere. På et tidspunkt har en af rødderne sparet sammen til en en kage, som han vil udveksle med en pige mod visse seksuelle ydelser. Hun er desværre optaget og han venter på trappen. Kagen frister og man ser hvordan han – lidt efter lidt – fortærrer hele kagen og intet har at tilbyde pigen da hun er klar. Det er præcis det denne artikel handler om!

Den danske hjerneforsker Jon Wegener har blandt andet lavet forsøg på området. Han tilbød en testgruppe forskellige valgmuligheder. De kunne få 700 DKK nu eller 800 DKK om en uge. Eller 1.232 om et år. Eller 842 om en uge.

Testen viste at langt de fleste foretræk de 700 nu – selvom de andre valgmuligheder klart var fordelagtige. Der kan være flere forklaringer til dette, men grundlæggende fortæller det os at vi ikke agerer rationelt og at vi tænker kortsigtet.

En gruppe forskere mener at man kan se børns mulighed for succes netop ved at undersøge deres evne til at vente. Det kaldes Marshmellow-testen og handler om at fire-årige børn får en marshmellow (de der bløde skumfiduser amerikanerne er så vilde med – kolde eller ristede på bål). Hvis de kan vente 15 min med at spise den får de i stedet to. Testpersonen får sin marshmellow og man forlader lokalet. Tre af fire spiser deres marshmellow. Nogen straks. Andre efter 14 ½ minut.

Forskerne har så fulgt børnene efterfølgende og data indikerer at den sidste trediedel har større mulighed for succes. Se f eks denne video fra TED om emnet:

Denne manglende tålmodighed slår også igennem når vi investerer. Hellere tage en gevinst i dag end vente til i morgen.

Få ny viden om adfærd

Måske kan du også lide: