Historien fortæller os, at de store økonomiske kriser ikke bare handler om destruktion, nød og elendighed. Vi kender alle den om blæsten og vindmøllerne. Kriser byder også på muligheder for at reformere og omlægge – både vores økonomi og vores samfund. Krisen fungerer som en naturlig renselsesproces, hvor det, der ikke kan stå, falder. Det oppustede punkteres, og de sunde virksomheder står tilbage. Samtidigt lægges kimen til næste epokes vækst og fremgang. Kreative ideer prøves af, vi tør mere, vender bøtten på hovedet og er langt mere risikovillige. Selve denne bevægelse ud af krisen, kaldet helbredelsen eller genfødslen, er hvad den amerikanske forfatter, Richard Florida, beskriver og diskuterer i sin nye bog, »The Great Reset«.
De turde i trediverne
En økonom fra Stanford, Paul Romer, sagde engang, at man ikke må lade en god krise gå til spilde. For krisen er en periode, hvor vi kan gøre op med gamle uduelige mønstre og vaner. Krisetider har historisk set været nogle af de mest frugtbare og innovative perioder. Derfor er det vigtigt at se på, hvad man eksempelvis gjorde i den store krise i trediverne for at komme igennem de økonomiske trængsler.
Først og fremmest var den teknologiske udvikling med til at sætte skub i økonomien, bl.a. Henry Fords samlebånd og effektiviseringerne og den øgede produktivitet på fabrikkerne. Den amerikanske regering stimulerede økonomien ved at regulere bankerne og skabe et moderne marked for boliglån, kendt som »The New Deal«. Samtidig blev der opbygget et socialt sikkerhedsnet, som skabte øget optimisme og tro på fremtiden. Uddannelsessystemet blev reformeret, infrastrukturen udbygget med motorveje, og der blev skabt nye energidistributionssystemer.
Men det, der virkelig rykkede amerikanerne væk fra krisen, var den massive flytning fra land mod by, som amerikanerne foretog i disse år. USA blev ændret fra at være et landsbysamfund til et land med industrielle storbyer med høje befolkningstal og fungerede som en effektiv motor, hvilket man ikke havde set før. Folk flyttede bl.a. til Pittsburgh, Cleveland, Detroit og Chicago i hobetal, og sådan blev disse byer ændret til moderne industrielle storbyer.
Fanget i boligfælden
Efter anden verdenskrig blev der skabt en nation af boligejere i USA. Faktisk var kun 40 % af befolkningen boligejere før anden verdenskrig, mens tallet hurtigt steg til 60 % og ramte 70 %, da husbølgen var på sit højeste. Denne husejerbølge bragte en stor følgeindustri med sig.
Realiseringen af forstadsdrømmen satte gang i bilindustrien, stålindustrien, den kemiske industri og hele tilbehørsindustrien. Og det kørte rigtig godt i mange år. Men i de seneste år er det gået for vidt, og overophedningen, overforbruget og risikable lån har skabt den finansielle krise, som USA befinder sig i dag. Og symbolet på velstand – det store hus og de flotte biler – har vist sig i virkeligheden at dække over det stik modsatte.
Det er tankevækkende, at det er områder med mange boligejere, der har meget lav vækst, mindre innovation, lavere indkomster og dårligere helbred sammenlignet med områder med få boligejere. Når så boblen brister, huslånet er blevet for dyrt, og arbejdspladsen er væk, er boligejere dobbelt ramt. Boliglånet kan ikke betales, og man kan ikke flytte efter arbejde, for huset kan ikke sælges. Derfor er det første skridt ud af den nuværende krise at reformere boligmarkedet og vælge nye boformer.
Høje boligpriser kan bremse væksten
Hver gang USA har haft en finansiel krise er boligejerne blevet hjulpet – blandt andet gennem ændring af reglene for boligfinansiering. Men hvor det i trediverne handlede om at skubbe, lempe og skabe incitament, bør regeringen denne gang træde et skridt tilbage og fjerne nogle af de mange tilskudsordninger, der findes for boligejere. For det første skal regeringen fjerne skattefradraget og tilskudsordningerne til huslån, mener Richard Florida. Disse ordninger har fået folk til at foretage dårlige beslutninger og kaste sig ud i dyre huslån uden nogen former for sikkerhed eller udbetaling.
Systemet skal med andre ord gøres langt mere ansvarligt. Og det kan jo heller ikke nytte noget, at amerikanerne bruger 55 % af deres indkomst på huset og bilen. For hvordan stiller det fremtidens underholdningsindustri, industrien for personlig udvikling, biotech, software, hightech og genterapi, hvis der ikke er flere penge at bruge, efter afdragene til huset og bilen er betalt?
Prisen på boliger skal ned, og så bør amerikanerne kigge lidt grundigere efter en god, fleksibel lejebolig. Og hele udlejningsbranchen skal lægge sig i selen for at skabe attraktive boliger, der også bliver vedligeholdt og holder en høj standard. Et godt sted at starte er alle de boligtårne af høj kvalitet, som er gået bankerot. De kan laves om til lejeboliger til en fornuftig leje. Det ses allerede flere steder. Det skaber en helt anden fleksibel boligsituation, hvor folk får større frihed – både økonomisk og geografisk.
De unge har lugtet lunten
Den amerikanske drøm har altid indbefattet det enorme hus og minimum et par smarte biler i garagen. Denne drøm ser ud til at blive erstattet af en ny: en postmaterialistisk drøm, hvor de unge vender den store gældsætning ryggen. 67 % af den amerikanske befolkning ejer deres eget hus i dag. Men blandt befolkningen under 35 år er det kun 38 %, og det er den laveste andel i lang tid.
De unge fravælger de gamle statussymboler og vil hellere bruge deres penge på uddannelse, rejser og kunstneriske og kulturelle oplevelser. Det er, som om man endelig har indset, at lykken ikke kommer fra materialistiske goder. Den kulturelle revolution er lige om hjørnet, og den vil blive båret af et stort oplevelsesforbrug. Man vil hellere bo til leje, hellere have en lille bil eller deltage i kørselsordninger sammen med andre.
Faktisk vil 60 % af amerikanere gerne bo i et samfund, hvor de kan gå til det hele. Med en bolig i forstæderne er det selvfølgelig ikke helt realistisk. Men fremover vil et liv i forstæderne og et liv i storbyen ikke stå i modsætning til hinanden. I fremtiden vil vi organisere os i meget større økonomiske enheder, såkaldte korridorer eller megaregioner, der integrerer både forstæder og storbyer. Herfra vil fremtidens udvikling drives. Befolkningstætheden bliver større, og de gamle skel udviskes.
Fortiden kan og skal ikke genskabes
Richard Florida mener, at man i USA indtil nu har misbrugt de muligheder, der ligger i krisen. Man har brugt tiden på at redde bankerne i stedet for at reformere og ændre deres praksis. Det er også tragisk, at man har brugt tiden på at redde de gamle industrier – se bare på hjælpepakkerne til bilindustrien i milliardklassen. Bilbranchens fremstillingsindustri i USA er død, og intet kan redde den. Globaliseringen er kommet for at blive.
– Vi kan ikke redde fortiden, og derfor er tiden mere end moden til at begynde at fokusere på investeringer i nye forretningsområder, siger Richard Florida. Et kæmpe stadion eller et kasino genføder heller ikke byer.
Det drejer sig om at begynde i det små. Tiden for store megasatsninger og kæmpeindustri er i den grad ovre. – Fokusér i stedet på research, teknologi, små partnerskaber og samarbejde på tværs, kig på kunsten, kulturen og opbyg partnerskaber mellem universiteter og virksomheder, er rådet fra Richard Florida. Det er kun ved at give magten til nye partnerskaber og konstellationer, at udviklingen kan vendes. For den basale motorkraft i enhver økonomisk udvikling har aldrig været de store virksomheder eller de store teknologier. Den eksplosive vækst opstår kun i mødet mellem talentfulde og kreative mennesker.
Musikindustrien som forbillede
Jack White fra White Stripes blev spurgt om, hvad der skabte den succesfulde musikscene i Detroit. Svaret var helt enkelt, at talentbasen er stor, og bandene fungerer som små iværksættervirksomheder. – Vi sætter os sammen i mange forskellige grupper, prøver mange kombinationer af og mikser kreativiteten og evnerne på kryds og tværs. På et eller andet tidspunkt er der ét af bandene, »der finder melodien« og får et hit.
I Danmark har vi på samme måde set en industriby slå ind på den kreative bane med succes. Se bare Horsens, der førhen var mest kendt for sit statsfængsel, men i dag mest kendes for sine mange internationale og kunstneriske arrangementer (red.).
Byerne – særligt de gamle hæderkronede industribyer, der i dag hænger voldsomt i bremsen – kan lære meget af at mikse kreativitet, evner, inputs og teknologi. Den idedrevne økonomi er nemlig vejen frem. Nogle byer har allerede fundet deres speciale og fået det optimale ud af det. Se bare på LA og underholdningsbranchen, Silicon Valley og teknologien og Nashville og musikken. Men ikke alle sætter sig på et vindertog, og krisen vil og har allerede skabt store tabere og stor ulighed mellem mennesker, men også mellem geografiske regioner. Det er uundgåeligt, og derfor skal der nye arbejdspladser til. Da industrijobbene er væk, må vi skabe flere job inden for teknologiske og kreative erhverv, lyder planen fra Richard Florida. Og så er der servicejobbene, som har meget lav status. De skal løftes og gøres attraktive.
Udvikling af servicejob
I USA er over 60 mio. mennesker beskæftiget i servicejob, og der er yderligere 6-7 mio. job på vej i denne sektor. Det drejer sig om hjemmehjælpere, frisører, mekanikere, tjenere, ja listen er meget lang. Det er job med meget lav løn og lav status. Men det er også uundværlige job, som er nødvendige for at få hjulene til at rulle. Derfor mener Richard Florida, at vi skylder os selv at tage disse job alvorligt.
Vi kan ikke tillade os at ignorere 60 mio. menneskers arbejdsvilkår. Derfor skal den amerikanske regering kigge på, hvad der i sin tid gjorde industrijobbene attraktive, og overføre denne udvikling til servicejobbene.
For det første er det nødvendigt med øget organisering og effektivisering, hvis lønnen skal kunne hæves op på et forsørgelsesniveau. Det kan man bl.a. gøre ved at lave arbejdsteam og lade arbejderne selv komme med kreative forbedringsforslag.
Og så skal serviceindustrien åbne døren op for veluddannede mennesker, som kan give branchen et kvalitetsløft. Og arbejderne selv må indse, at uddannelse er vejen frem. Jo mindre uddannelsesniveau, desto større arbejdsløshed. Sådan er det bare. Men servicejobbene er kommet for at blive, og deres udvikling spiller en væsentlig rolle i bekæmpelsen af den voksende økonomiske ulighed mellem mennesker og geografiske regioner.
Hvor er de politiske ideer?
Økonomiske kriser har altid været en nødvendig del af den økonomiske cyklus. Vi får ryddet op og får samtidigt øjnene op for, hvor tingene rykker politisk.
I øjeblikket er politikerleden udbredt i USA – Obama undtaget. På nationalt plan mangler der politiske ideer og handlekraft. Men går man ind på det lokale rådhus, er sagen – og ikke mindst viljen og engagementet – en helt anden. Borgmestrene rundt om i USA’s byer beskæftiger sig ikke ret meget med partipolitik og magtkampe. Her samarbejdes der på kryds og tværs af politiske skel, da alle politkerne har et indædt ønske om at opbygge og udvikle deres by og skabe gode arbejdspladser for deres indbyggere.
Der arbejdes hårdt på at opbygge lokalsamfundet gennem etablering af effektive innovations- og demokratilaboratorier. Der er stort fokus på iværksætteri og på investeringer i nye områder, bl.a. en forbedret infrastruktur der skaber øget mobilitet for masserne. Derfor bør en del af beslutningerne og den nationale økonomi lægges ud lokalt, slutter Richard Florida.
Her kan du se et interview med Richard Florida fra Reason.tv:
Artiklen her er kun et kort indblik i Richard Florida tanker om den økonomiske krise i USA og ikke mindst et par ideer til, hvordan amerikanerne kommer ud på den anden side. Den fulde indsigt får du i »The Great Reset«.
Du kan læse mere om The Great Reset eller om Richarf Florida her: http://www.creativeclass.com/
Bogen kan du købe her: http://www.amazon.de/Great-Reset-Working-Post-Crash-Prosperity/dp/0061937193/ref=sr_1_1?ie=UTF8&s=books-intl-de&qid=1280176900&sr=8-1
Denne artikel er skrevet i samarbejde med tekstforfatter Lene Riisgaard, verba.dk
