Jeg har lige været i gang med lidt projekter i hjemmet – lidt fri fra børn og kæreste skulle udnyttes kreativt. Det fik mig til at tænke på IKEA-effekten, der handler om at vi sætter større pris på noget vi selv har lavet.
Jeg har tidligere omtalt effekten, men synes den sagtens kan bære et re-run – og så giver det mig jo også mulighed for at promovere mine evner med en stiksav.
Et rimeligt kendt eksempel på dette finder vi omkring lanceringen af Betty Crockers kager i 50’erne. Det eneste man skulle var tilføje vand til pakkens mix og sætte det i ovnen. Det solgte ikke så godt og undersøgelser pegede på at husmødrene – dengang var det vel kun kvinder, der stod i køkkenet? – mente at de snød. Betty Crocker ændrede pakkerne så brugerne også skulle bruge et æg. Vupti blev kagemixen en succes.
Dan Ariely har lavet et lille indslag om denne effekt:
Jeg har altid hadet når min mor talte meget rosende om de hjemme-dyrkede kartofler, men det har jo bare været IKEA-effekten, der talte. For hun – og primært min far – havde jo selv sået (hedder det det med kartofler?) dem, hyppet dem (det ved jeg der er noget, der hedder), vandet dem og gravet dem op. Så IKEA-effekten var i fuld kraft.
Rigtig mange af os kan også meget bedre lide egne børn. Det er til dels også IKEA-effekten, som Ariely også omtaler i sin video.
Det her finder vi mange gode eksempler på på de sociale medier. Tidligere var det Facebook men meget af den trafik er nu flyttet over på Instagram. “Se den mad jeg lige har lavet.” “Se den motion jeg lige har dyrket.” “Se mine børn.” “Se se se se”.
(Jeg er selv en del af det og vil da også ukritisk promovere dette indlæg på Facebook, Twitter og Google+. Jeg har jo selv skrevet det, så det er jo godt.)
