Endnu en undersøgelse viser at mænds ageren på de finansielle markeder ikke altid er til deres formues bedste. Denne gang har et amerikansk firma kigget på 2,7 mio kunders ageren under finanskrisen.
Flere analyser har gennem tiden kunnet påvise store forskelle i mænd og kvinders ageren på de finansielle markeder. En svensk analyse viste således at kvinder har en tendens til at investere mere forsigtigt end mænd. En amerikansk undersøgelse fra 2001 viste at mænd har en tendens til markant større omsætning end kvinder – en omsætning, der fører til lavere afkast! En anden undersøgelse har påvist at kvindelige direktører vil betale mindre overpris ved overtagelse af virksomheder end mandlige direktører.
Undersøgelsen viser blandt andet at, der var større tilbøjelighed blandt ældre kunder til at forlade aktier. Dette er meget naturligt, da disse kunder har en kortere tidshorisont, men desværre har det vist sig at være en dårlig disposition.
Desuden viser undersøgelsen at der er en 10% flere mænd der har forladt aktier på bunden end kvinder. Dermed er de gået glip af det rally der startede for et år siden.
Analysechefen John Ameriks udtaler blandt andet at undersøgelser påviser at vi mænd tror vi ved hvad vi gør, men vi faktisk ikke aner hvad vi foretager os. Men vi har selvtilliden i orden og det rammer os i denne situation at vi er overmodige.
Denne overmodighed fører til at vi tager beslutninger på basis af de informationer vi får om markedet, desuagtet at disse informationer ikke bringer nogen reel værdi. I denne situation solgte investorer aktier – formentlig for at beskytte porteføljen mod yderligere tab. Men desværre skete salget først efter aktier var faldet.
Dette er endnu et – praktisk! – eksempel på at vi ikke er byggede til de finansielle markeder med hyppige ændringer i markedstemning, mange nyheder og enorme informationsflow. Derfor er det bedste råd stadig at lægge en langsigtet strategi – OG SÅ HOLDE FAST I DEN!!
Desværre ved vi endnu ikke hvorfor disse forskelle på kønnenes ageren er til sted. Vi ved ikke om det er arv eller miljø, der er skyld i forskellene. Desto større grund er der til at være opmærmsom på dem og sikre at man ikke agerer irrationelt.
Du kan læse mere om undersøgelsen hos Vanguard – klik her eller se en artikel i New York Times her.