Hvis du skal give penge til velgørenhed, hvad betyder så mest? Sagen eller udseendet på den, der søger hjælp? De fleste ville nok hævde det første, men kan vi helt sige os fri for at lade udseendet spille ind?
Jeg har tidligere skrevet om betydningen af udseende. Det er for eksempel nemmere, at få et lift eller drikkepenge, hvis man har større bryster. Udseendet kan også spille ind til jobsamtalen. Men det kan også spille ind på dine muligheder for at få hjælp.
SE FLERE ARTIKLER OM UDSEENDE HER.
Forskere har samlet informationer fra siden Kiva.org, der yder “lån, der ændrer liv”. Her kan alle søge om et lån til stort set alt. Nogen søger lån til, at læse på universitet, og andre lån til deres landbrug. Som långiver kan man klikke rundt blandt de mulige modtagere, og vælge det rigtige projekt.
For de fleste vil sikkert mene, at de tager udgangspunkt i projektet, når de vælger, at støtte. Men ifølge forskning af Christina Jenq, Jessica Pan og Walter Theseira, der netop er blevet offentliggjort i Journal of Economic Behavior and Organization, er det nemmere at få lån, hvis man er pæn.
Put simply: thin, good-looking borrowers with light skin are able to obtain loans more quickly than their heavier, less attractive, and darker-skinned counterparts.
På siden vælger man altså selv den sag man vil støtte. Der er en beskrivelse af projektet og et billede af den potentielle modtager. Noget tyder på at billedet har stor betydning for, hvem der modtager penge.
Långiverne på kiva.org giver hurtigere lån til tynde, pæne lånere med lys hud fremfor andre.
Gad vide om det også er nemmere, at blive godkendt til lån i den almindelige banker? Det har jeg ikke set undersøgelser på, men det er nok svært ikke, at lade sig påvirke af udseendet. Det er helt naturligt at vi gør det.
Jeg er sikker på du er anderledes rationel og vurderer den enkelte sag, hvis du overvejer, at give bidrag til velgørenhed.
(via bloggen på misbehavingbook.com)
Du kan få adgang til undersøgelsen her.