Statistikkerne viser at kun ca. 1/3 af os har investeret i aktier. Dette til trods for at megen analyse indikerer at aktier giver det bedste afkast på lang sigt. Snyder vi os selv for afkast på den baggrund?
En inkarneret Apple-fan sagde i den forgangne uge til mig: ” Man skal altid være åben for at prøve noget nyt” – hvortil jeg svarede ”Så skal du måske snart prøve en Android-telefon?”. ”NEJ DET SKAL JEG SÅ IKKE” var hans svar. Der kan være mange gode grunde til hans holdning, men er der mon andet i os, der kan medvirke til en sådan loyalitet mod et brand?
En række undersøgelser indikerer at pæne mennesker udsættes for diskrimination. En diskrimination, der følger dem hele livet og som påvirker på job, i skolen og privat. Heldigvis for denne gruppe, er det en positiv diskrimination.
Påvirker dit udseende og din udstråling den måde andre betragter dig på? Ja, det gør det. Påvirker det også dine karakterer i skolen? Din løn? Hvorvidt du får en stilling eller ej? Din dom for en forbrydelse? Det er der meget der tyder på at det gør! At det ikke kun er resultater, uddannelse og viden der bestemmer dine muligheder.
DR citerede denne sommer en undersøgelse om lykke, der skulle indikere at den optimale indkomst i forhold til lykke er 444.000. De der tjente mere var mindre lykkelige. En amerikansk undersøgelse viser at indkomst kun påvirker os “relativt”. Læs mere – måske bliver du lykkeligere?
Når vi igen og igen begår de samme fejl, er det så fordi det samfund vi har opbygget er så kompliceret eller fordi vore hjerner er programmerede til det? Det er et af de spørgsmål en gruppe forskere søger at besvare ved at kigge på abers måde at reagere på.
Du har sikkert også hørt at konkurrence er godt, for det får os til at yde mere. Yde mere for at blive bedre end dem der er bedre end os. Desværre forholder det sig ikke helt sådan når man tester os.
Wall Street Journal har netop offentliggjort en liste over de bedst lønnede erhvervsledere i USA over de sidste ti år. Desværre er der ikke stor sammenhæng mellem denne liste og de bedste afkast/resultater for investorerne. Desværre, for der – mit optik – er stor forskel i den risiko ledere og aktionærer tager.
En væsentlig faktor i mange økonomiske og finansielle modeller er at vi agerer økonomisk rationelt. At vi agerer i forhold til økonomisk vinding – for så kan man bygge modeller, der kan forudsige udviklingen. Men desværre er vi ikke helt så simple.
Der er stor fokus på globalisering og på hvordan vores verden bliver “mindre”. Vi lærer de samme teknikker omkring virksomhedsledelse og management, men er der måske større forskelle end vi vil indrømme? Det mener Sheena Iyengar, der blandt andet kigger på hvordan vi som mennesker foretager valg – og i den forbindelse kigger på hvordan vi foretager valg på tværs af lande og kulturer.
Historien fortæller os, at de store økonomiske kriser ikke bare handler om destruktion, nød og elendighed. Vi kender alle den om blæsten og vindmøllerne. Kriser byder også på muligheder for at reformere og omlægge – både vores økonomi og vores samfund. Krisen fungerer som en naturlig renselsesproces, hvor det, der ikke kan stå, falder. Det oppustede punkteres, og de sunde virksomheder står tilbage. Samtidigt lægges kimen til næste epokes vækst og fremgang. Kreative ideer prøves af, vi tør mere, vender bøtten på hovedet og er langt mere risikovillige. Selve denne bevægelse ud af krisen, kaldet helbredelsen eller genfødslen, er hvad den amerikanske forfatter, Richard Florida, beskriver og diskuterer i sin nye bog, »The Great Reset«.
Vi bliver hele tiden mindet om nødvendigheden af at være forandringsvillig. Samtidig er vi forprogrammeret til at være imod forandringer. Derfor er det noget man skal arbejde med – HVER DAG!
Darwin er blevet meget kendt for udsagnet: “Survival of the fittest” – altså at de stærkeste overlever. Desværre var det ikke helt det han sagde, men derimod “Survival of the fittest to adapt” – at det er dem der bedst kan tilpasse sig der overlever.
Hvordan øger man chancerne for at redde et straffespark? Det rigtige svar er faktisk at man gør ingenting – der er odds nemlig bedst. Men det vil nok ikke se godt ud, så derfor gør de fleste noget.
Hvis du har eller har haft små børn, kender du sikkert Byggemand Bob. Før enhver opgave spørger Byggemand Bob “Kan vi klare det?” hvortil hans team svarer “Ja vi kan!”. Dette kan – måske lidt utilsigtet for Bob – være den mest rigtige måde at styrke sig til en opgave.
Hvad vil du vælge? En lønstigning på 500, hvor din kollega også får 500 ekstra eller vil du vælge en lønstigning på 600 mod at din kollega får 800? Et umiddelbart simpelt spørgsmål – målt på økonomi, men der er stor forskel i hvad vi vælger.
Vore hjerner er indstillede til at lære i mønstre. Vi lærer at A fører til B – og så forventer vi at det er sådan. Nogen gange også selvom der ingen logisk sammenhæng er mellem A og B – som i eksemplet med Pavlovs hunde. På en lang række områder er dette stadig nyttigt, men i vores moderne verden er det måske ikke godt på alle områder…
Køb. Slap af. Bliv rig.
Følg blog om investering og investorpsykologi på bedreinvestering.dk
