Investering – på den nemme måde
Er der nogen simpel vej til at investere? Ja det er der. Er det så nemt at følge den vej? Nej det er det ikke, for langt de fleste bliver grebet af stemningen – eller også gør de ikke, hvilket kan være lige så dårligt – og kan ikke holde fast i strategien.
Ingen lavthængende frugter!
VIDEOBLOG: Dagens medier fortæller om store summer tabt på investering via et investeringsfirma. Så tæt på et bank-krak skal man formentlig passe på med at tale positivt om banker, men jeg vover pelsen og forsøger alligevel at stille spørgsmål ved alternativerne. For jeg fatter simpelthen ikke, hvad der får formuende – og måske endda intelligente mennesker? – til at vælge at kaste penge efter så simple investeringer.
Et godt råd (i Eventyrland)
Penge- og Pensionspanelet har haft tre eksperter til at vurdere investeringer for private. Deres konklusion er at “gør-det-selv” er det bedste i sammenligning med tilgængelige alternativer. Men i virkeligheden er der måske nogle andre parametre, der også spiller ind. Tre eksperter – Bjarne Graven Larsen, ATP/FIH, Michael Møller, CBS og Tom Engsted, Århus Universitet, har lavet en række anbefalinger til investorer. En af konklusionerne er at investeringsforeninger er for dyre og at man blot selv kan lave en portefølje af 15-20 danske aktier.
Mere end bare en investering
Det er de mærkeligste ting der kan være med til at bestemme folks måde at investere på. Fra min tidligste tid i bankverdenen kan jeg huske en kunde, der gerne ville have en ”julemandskonto”. Det viste sig at dreje sig om en opsparingskonto han kun kunne hæve på i december. Ellers er det især skat vi gerne vil investere ”uden om”.
Aktier uden kærlighed
”Der går nok et par år inden den er på ret køl igen”, hørte jeg pludseligt. Med baggrund i mit job er det ikke usædvanligt at jeg overhører den slags. Det usædvanlige var, at det var to nøgne mænd i omklædningsrummet hos FitnessWorld i Kolding, der diskuterede Vestas.
Velkommen til den kvalitetsbevidste forbruger
Der er stadig mange tegn på at vi – især amerikanerne – har ændret forbrugsvaner i kølvandet på den økonomiske krise. Samtidig står den enkelte forbruger med en enestående chance for at få ny magt over produktudviklingen, nu hvor mange firmaer er i knæ. John Gerzema har forfattet en bog om emnet og stiller op til interview.
Har vi fælles ansvar for finanskrisen?
Der er brugt megen tid på at finde ansvarlige for finanskrisen. Det er naturligt at pege på de finansielle aktører og deres ansatte. Der er ingen tvivl om disse bærer deres del af skylden. Forkerte incitamenter har ført til for høj risikoprofil. Men en ny undersøgelse peger på at “menigmand” også har bidraget til krisen.
Snyder du også dig selv for afkast?
Statistikkerne viser at kun ca. 1/3 af os har investeret i aktier. Dette til trods for at megen analyse indikerer at aktier giver det bedste afkast på lang sigt. Snyder vi os selv for afkast på den baggrund?
Fordeles virksomheders resultat rigtigt?
Wall Street Journal har netop offentliggjort en liste over de bedst lønnede erhvervsledere i USA over de sidste ti år. Desværre er der ikke stor sammenhæng mellem denne liste og de bedste afkast/resultater for investorerne. Desværre, for der – mit optik – er stor forskel i den risiko ledere og aktionærer tager.
Lad ikke en god krise gå til spilde
Historien fortæller os, at de store økonomiske kriser ikke bare handler om destruktion, nød og elendighed. Vi kender alle den om blæsten og vindmøllerne. Kriser byder også på muligheder for at reformere og omlægge – både vores økonomi og vores samfund. Krisen fungerer som en naturlig renselsesproces, hvor det, der ikke kan stå, falder. Det oppustede punkteres, og de sunde virksomheder står tilbage. Samtidigt lægges kimen til næste epokes vækst og fremgang. Kreative ideer prøves af, vi tør mere, vender bøtten på hovedet og er langt mere risikovillige. Selve denne bevægelse ud af krisen, kaldet helbredelsen eller genfødslen, er hvad den amerikanske forfatter, Richard Florida, beskriver og diskuterer i sin nye bog, »The Great Reset«.
Er det rigtigt at mindske risikoprofilen?
Ud fra et finansielt synspunkt burde vi have den samme risikoprofil hele tiden. Men det har vi ikke, da vi lader en masse emotionelle parametre påvirke vores beslutninger. Det betyder, at vi øger vores risiko, når det er gået godt og mindsker den, når det er gået skidt. Derved risikerer vi i stor stil at forbryde os på investorens væsentligste regler, nemlig ”køb billigt” og ”sælg dyrt”.
Place your bets
Der har været skrevet en del om Saxobank og deres kunder på det seneste – specielt omkring de tab nogen mener at Saxobanks kunder lider. I den forbindelse er det vel værd at påpege, at dette ikke nødvendigvis er fordi de er kunder i Saxobank, men mere fordi valutamarkedet er et farligt sted for ukyndige at opholde sig.
Mænd handler for meget og forkert
Endnu en undersøgelse viser at mænds ageren på de finansielle markeder ikke altid er til deres formues bedste. Denne gang har et amerikansk firma kigget på 2,7 mio kunders ageren under finanskrisen.
Hvem har taget mit afkast?
Normalt siger man at afkast og risiko følges ad. I børsnoterede virksomheder er det aktionærerne, der tager den største risiko og derfor bør de få det største afkast. Sådan var det bare ikke i 00’erne, hvor aktier som helhed gav et negativt afkast.
Expect the unexpected
Så går det første år efter annus horribilis på de finansielle markeder snart på hæld. Årsskifter byder tit på mange kommentarer og forudsigelser omkring det nye år, og aviserne bruger også en del spalteplads på forudsigelser i år. Men har sådanne forudsigelser nogen værdi?